Wæhler: Ingen glasben her

Den norske midtstopper hos AaB er klar til hjemmekampen mod Vejle Boldklub mandag aften. Han erkender, at signalerne i pressen om hans skrøbelighed påvirker ham, men Wæhler frygter ikke nye skader.

Kjetil Wæhler synes ikke om at møde Danmark i EM-kvalen.
Foto: Lars Pauli

Kjetil Wæhler synes ikke om at møde Danmark i EM-kvalen. Foto: Lars Pauli

Seks ugers skadespause forhindrede ikke AaB's Kjetil Wæhler i at levere en fornuftig indsats, da den norske forsvarsklippe i den forgangne uge fik comeback i 3-3 pokalkampen mod Brøndby. Han indrømmer dog, at der var en smule nervøsitet i kroppen forinden. - Inden kampen tænkte jeg nok lidt på, om lysken nu holdt. Det er svært at undgå at blive påvirket af det, når journalisterne skriver om, at jeg er skrøbelig. Men den tvivl er helt væk nu - jeg kender min krop godt, og jeg er ikke bange for at gå i stykker igen, fastslår Kjetil Wæhler, der i norske medier er blevet kaldt for "glasben" på grund af sine talrige skader. Hør interview med nordmanden herunder: {{-------------------------------- LYD: 1904 KJETIL WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Wæhler skal for anden kamp i træk danne midterforsvar med Michael Beauchamp, og bortset fra den tvungne ændring på målmandsposten, så forventes AaB at stille op med de samme spillere som senest mod Brøndby. Thomas Enevoldsen runder sin officielle kamp nummer 100 for AaB i opgøret mod Vejle Boldklub.