Fodbold

Wæhler nyder AaB-pause

Den norske midtstopper er glad for en pause fra den problematiske hverdag i AaB

Kjetil Wæhler tror ikke meget på Cypern.
Foto: Scanpix

Kjetil Wæhler tror ikke meget på Cypern. Foto: Scanpix

Det er ikke en dans på roser at være AaB-spiller i øjeblikket efter en dårlig stime af resultater, hvor offensiven heller ikke ligefrem har blomstret. Samtidig kæmper klubben med økonomiske problemer, og der rettes masser af kritisk fokus mod klubben. Det er der ikke så meget af på det norske landshold, og derfor nyder AaB's midterforsvarer Kjetil Wæhler tiden i landsholdslejren. - Jeg lader mig ikke påvirke af det. Situationen er barsk, men jeg tror, at landsholdspausen har gjort os godt, siger Wæhler til den norske avis Verdens Gangs netudgave før aftenens hjemmekamp mod Portugal i EM-kvalifikationen. - Men der er nok at tage fat på, når vi kommer tilbage fra landsholdssamlingen, siger han.