Morsø

Wafande til By Night

Sommerkoncerterne til By Night i Nykøbing slutter med rytmer og reggae onsdag 5. august

NYKØBING:Der bliver rytmer, reggae og godt humør på Kirketorvet, når reggae- og soulsangeren og sangskriveren Wafande onsdag den 5. august afslutter rækken af sommerkoncerter i forbindelse med By Night i Nykøbing.

Wafande debuterede i 2011 med singlen ”Gi’ mig et smil” og har siden haft en række af hits, vundet platin og har haft millioner af streams på tværs af digitale platforme.

Der er derfor dømt god karma og masser af dansevenligt musik både klokken 17.00 og klokken 19.00, når sangeren med rødder i Danmark, Frankrig, Tanzania, Congo, Malawi og Oman indtager Kirketorvet.

Den første tid af sit liv voksede Wafande op på Christiania i København med sin dansk/franske keramiker-mor og afrikanske musiker-far. I otte år boede han derefter i Frankrig og talte dansk, fransk, engelsk og swahili. Ifølge musikbladet Gaffa var det meningen, at Wafande skulle have været professionel basketballspiller, da han spillede på det franske ungdomslandshold og et scolarship i USA lå og ventede.

Men musikken trak i den unge basketballspiller, og han besluttede at tage tilbage til Danmark og spille musik. I Danmark kom han hurtigt i samarbejde med producerne Fresh-I og Pharfar og sammen lavede de hans debutalbum. Han har fortalt, at han er opkaldt efter sin farfar, der var høvding i en landsby i Tanzania, og navnet Wafande betyder ”søn af en leder” eller ”søn af en general” på arabisk.

- Vi glæder os til byde velkommen til Wafande, som jeg er sikker på kan skabe en fest og tiltrække et bredt publikum, siger Preben Laustsen, formand for Morsø Handelsstandsforening.

Det er formanden for Morsø Kommunes beskæftigelses- og erhvervsudvalg, Ellen Philipsen Dahl, enig i.

- Det har igen i år været en flot By Night-sæson med stor opbakning, og med Wafande som sidste kunstner er jeg overbevist om, at der igen kommer mange besøgende, da musikken henvender sig til både unge og ældre, siger hun....

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.