Wagner-par til Aalborg

Stjernedrys fra Den Kongelige Opera drysser ned på Aalborg 24. april. Der ankommer sanger-ægteparret Tina Kiberg og Stig Fogh Andersen til Aalborg Kongres og Kultur Center for at synge uddrag af Wagners værker. For tiden kaster de glans over Den Kongelige Operas opførsel af Wagners mastodontværk, "Nibelungens Ring". I Aalborg vil de synge ouverturen til "Mestersange", Siegfried-Idyll og stykker af Lohengrin og Tannhäuser. Men man skal skynde sig, hvis man vil have billetter, fortæller producent Flemming Kem fra Aalborg Symfoniorkester. Der er kun får tilbage.