Litteratur

Washington bag facaden

Barack Obamas historiske overtagelse af præsidentposten vil de næste mange dage få alverdens tv-stationer til at rette kameraerne mod Det Hvide Hus og Capitol Hill.

Men Washington er meget mere end de kendte monumenter og magtcentre, som vi kender så godt fra utallige Hollywood-film. Den amerikanske hovedstad er også en by med nedslidte kvarterer, vilde bohemetyper og en overklasse, der går til det ene cocktailparty efter det andet og bagefter dulmer den dårlige samvittighed med velgørende arbejde, fortæller journalistparret Torsten Jansen og Cathrine Gyldensted, der med usædvanlig god timing netop har udgivet bogen ”Obama City”. - Nogle af de mest magtfulde og rige mennesker i verden bor i Washington, men samtidig er det også her, at man finder nogle af de mest magtesløse og fattige. Og på kultursiden er der også store kontraster. På den ene side er der det meget glamourøse ambassadeliv med smoking, lange kjoler og champagne i stride strømme samtidig med, at der er et utroligt levende undergrundsmiljø i byen med en fantastisk musikkultur og et spændende kunstliv, fortæller Torsten Jansen under et kort besøg i København. Den tidligere nyhedsvært på Tv-avisen har siden sommeren 2007 arbejdet som presse- og kulturattaché på den danske ambassade i Washington, mens kæresten Cathrine Gyldensted er DR-korrespondent på freelancebasis. Og hun kan stadig blive overrasket over, hvor mange storpolitiske sværvægtere og meningsdannere der egentlig befinder sig den amerikanske hovedstad, som parret i bogen kalder klodens vigtigste plet. - Med omkring 600.000 indbyggere er det en meget lille by set med amerikanske øjne. Men det er nogle meget centrale mennesker, der bor i den. Torsten møder ofte Hillary Clinton om morgenen, når han tager på arbejde, fordi hun bor lige overfor ambassaden. Han ser også Dick Cheney køre igennem byen i sin kortege, så man er meget tæt på magtens hovedpersoner, og det er meget fascinerende, fortæller den 35-årige journalist. Bybilledet ændrer sig Hun forudser, at bybilledet i Washington vil ændre sig drastisk i de kommende måneder, som det også var tilfældet i 2001, hvor George W. Bush blev indsat i præsidentembedet efter Bill Clinton. Dengang var der et stort rykind af texanere, der hurtigt kom til at præge byen med deres comboyhatte og forkærlighed for mad fra hjemegnen, som fik en skov af texanske restauranter til at blomstre op. - Næsten 100.000 mennesker flytter ud med Bush, og det samme eller flere flytter ind med Obama, som vil tiltrække en masse yngre og veluddannede mennesker fra de større byer. Der skal besættes 80.000 stillinger indenfor hans administration, og de har fået over 280.000 ansøgninger, så det siger noget om interessen for at arbejde for ham, siger Cathrine Gyldensted. Torsten Jansen nikker: - Forandringen er allerede i gang, hvilket for eksempel er meget tydeligt omkring indsættelsen. Der findes en lille klub, som svarer til Vega i størrelse, og der kommer både Sheryl Crow og Beastie Boys og spiller samme aften. Det er helt vildt, hvad der vælter ind af kendte kunstnere, og det kan man også se på den mængde af europæiske musikere, som pludselig gerne vil til Washington, fortæller han med henvisning til det musikalske initiativ ”Hey America feels cool again”, der som navnet antyder ikke har meget til overs for George W. Bush. Stor Obama-effekt Under researchen til ”Obama City” har de to forfattere interviewet diplomater, politikere, lobbyister, journalister og andre centrale personer, der er godt inde i magtspillet i Washington. Men det er også blevet til mange samtaler med helt almindelige mennesker, som har fået et nyt syn på fremtiden efter valget af USA’s første sorte præsident. - Jeg talte med en sort fyr, der leder en velgørenhedsorganisation, som deler mad ud til de fattige i Washington. Han sagde, at der var en markant mental ændring hos de sorte i byen. De har fået troen på, at man kan blive præsident, selv om man har en anderledes baggrund og er sort og fattig, fortæller Cathrine Gyldensted. Torsten Jansen supplerer: - Der er pludselig en forventning om, at mange af deres problemer nu vil blive løst, fordi Obama vil tage sig af dem. Men det er urealistisk. For det vil tage mere end otte år – hvis han skulle sidde så længe – at løse de sociale problemer blandt de sorte i USA, siger han og understreger, at der er en psykologisk effekt i det, som man ikke skal undervurdere. - Man føler sig ikke længere som et offer fra slavetiden, og det har ellers været et ståsted, som mange sorte amerikanere har hængt fast i. Men nu er der en følelse af, at man har de samme muligheder som de hvide. Og det kan komme til at have en afgørende indflydelse på fremtiden for de børn og unge, der vokser op lige nu.