EMNER

WD TV: Afspil dine videoer og billeder i HD kvalitet på dit TV

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

WD TV kategoriserer indholdet i en lækker brugerflade. Du kan herefter få vist dine filer på TV-skærmen ved at klikke dig rundt ved hjælp af den lille fjernbetjening.

Når nu du alligevel har opgraderet husalteret til et nyt stort fladskærm-TV, kunne det så ikke være rart at kunne bruge det til mere end blot TV og DVD-film. Med WD TV kan du på en let måde flytte mp3-filer, hjemmevideo og digitale billeder fra computeren ind i stuen og op på din nye fladskærm. Afspiller video i HD-kvalitet WD TV er i bund og grund en medie-afspiller, som kan afspille alle de mest brugte formater af video, lyd og billeder. Via komponent eller HDMI-kabel kan du koble den lille afspiller til dit TV og afspille f.eks. film, hjemmevideo eller slideshows med dine digitale billeder fra en USB-pen eller ekstern harddisk. WD TV kan afspille video helt op til en opløsning på 1080p - Der er dermed mulighed for at få fuld glæde af HD kompatible fladskærme. WD TV formår dog også at afspille fx film med lavere opløsning, så det ser godt ud på dit TV. Boksen virker også fint med et billedrørs-TV og andre skærme der ikke har HD. Prisvenlig medieafspiller Det er Western Digital der står bag det lille vidunder, som mest af alt da også ligner en lille udgave af deres eksterne harddisk My Book. WD TV har sin helt egen niche på markedet for medieafspillere. Der findes andre medieafspillere, der har indbygget harddisk og som derfor er ret dyre, men WD TV har ingen harddisk indbygget. Til gengæld er den udstyret med to USB-stik, hvor du kan tilslutte ethvert USB lagermedie, som du har gemt film, musikfiler etc. på. I skrivende stund koster afspilleren mellem 700 og 800 kr., alt efter om det er i fysisk butik eller på internettet. Naviger med fjernbetjening Når der bliver tilsluttet f.eks. en USB-pen til WD TV, scanner den lille boks drevet og giver dig adgang til de billed-filer, video og musik den finder. WD TV kategoriserer indholdet i en lækker brugerflade. Du kan herefter få vist dine filer på TV-skærmen ved at klikke dig rundt ved hjælp af den lille fjernbetjening. Firmware opdaringer I den tid vi har testet WD TV, er der allerede udkommet to opdateringer til den software, der styrer boksen. Disse opdateringer tilføjer endnu flere fil-typer, som WD TV kan genkende og forbedrer boksens "performance", hvilket viser at Western Digital tager deres produkt seriøst. Opdateringerne kan frit hentes på Western Digitals hjemmeside og installationen af den nye software er ganske simpel. Vurdering Redaktionen har generelt haft en rigtig positiv oplevelse med WD TV. Multimedie-afspilleren er utrolig let at tilslutte TV´et og alle der kan flytte deres video, billeder osv. til en usb-pen kan få stor glæde af den lille sorte boks. Vi har under test-perioden opserveret, at den lille boks har lidt svært ved at følge med, hvis du prøver at køre slideshow med tunge digitale billeder direkte fra vores digitale spejlrefleks. Der er endnu heller ikke mulighed for smarte overgange mellem billederne, når der vises slideshow. Det er dog noget som man må forvente bliver opdateret i kommende firmware opdateringer. Vi vælger at give WD TV 5 stjerner ud af 6. Det skyldes primært den overkommelige pris, og at den lille afspiller er så utrolig let at bruge. Yderligere informationer på: Western Digital - WD TV (WD TV venligst udlånt af Computercity)