Bortførelser

Website hævder, at britisk gidsel er dræbt i Irak

DUBAI:En islamistisk website, som tidligere har bragt falske påstande om gidsler i Irak, hævdede i går, at en gruppe under ledelse af den al-Qaeda allierede Abu Musab al-Zarqawi har dræbt et britisk gidsel. Det britiske udenrigsministerium sagde, at det pågældende website mangler troværdighed, og det gjorde det klart, at myndighederne ikke er i stand til at bekræfte oplysningerne, der ikke var ledsaget af nogen erklæring eller noget videobånd fra Zarqawis gruppe. De britiske myndigheder, der vil undersøge påstanden på internetsiden, sagde, at de ikke havde nogle nye oplysninger om Kenneth Bigleys skæbne. To amerikanske kolleger til det britiske gidsel er allerede blevet halshugget af Zarqawi's gruppe. /ritzau/Reuters

Forsiden