Weekendens lokale sportsresultater

Outlaws kvinder kunne i weekenden glæde sig over en 6-1 sejr.arkivfoto: kurt bering

Outlaws kvinder kunne i weekenden glæde sig over en 6-1 sejr.arkivfoto: kurt bering

Håndbold Herrejunior Lige Vest Strandby/Elling IF - Bjerringbro FH 30-20 Pausestilling: 15-11 Topscorere for Strandby/Elling: Mike Daarbak 12, Martin Pedersen 5, Alexander Jensen 4 STRANDBY: Lørdag debuterede de talentfulde knægte fra Strandby/Elling i landets bedste række for herrejuniorer. Modstanderne kom fra Bjerringbro, og dette blev en premiere, der var præget af nervøsitet og premiernerver. Allerede fra kampens start mandsopdækkede Bjerringbro hjemmeholdets målfarlige Rasmus Karlsen, der i stedet fra midterlinien kunne se sine holdkammerater begå en del flere tekniske fejl end normalt. Gennem det meste af første halvleg var hjemmeholdet en klasse over Bjerringbro, men alligevel formåede gæsterne at holde kontakten med Strandby/Elling. Anden halvleg blev fløjtet i gang, og efter et kvarter viste lystavlen 26-15 i Strandby/Ellings favør. Her var kampen reelt afgjort, og det sidste kvarter var en ren ekspeditionssag for hjemmeholdet. 2. division damer Silkeborg-Voel KFUM - Frederikshavn fI 24-24 Pausestilling: 11-12 Topscorere for Frederikshavn: Sanne Larsen 7, Kristina Larsen 4 FREDERIKSHAVN: Søndag gæstede ligareserverne fra FfI Silkeborg-Voels hjemmebane. De to hold lå før kampen begge i midten af tabellen, så der var lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, men ingen kunne forudse, at netop dette opgør ville være proppet med spænding til allersidste sekund. FfI¿erne var svækkede fra starten, da træneren, Claus Fonseca, ikke kunne råde over den normale håndfuld førsteholdsspillere, der grundet skader i truppen var i aktion på ligaplan. De to hold fulgtes ad i starten af kampen, og de fulgtes ad i slutningen. Den største føring, det ene hold opnåede, var kun på to mål. Og holdene skiftedes for det meste til at føre med en enkelt pind. Til FfI-trænerens store lettelse viste det sig, at hele holdet tog ansvaret på sine skuldre. Fraværet af enkelte bærende kræfter var ikke synligt, og der blev fightet for hver eneste bold. I kampens sidste minut havde begge hold chancen for at sætte den vindende scoring ind, men da begge hold misbrugte muligheden, måtte stridshanerne dele i porten. 3. division herrer Strandby/Elling IF - HF Hjørring 24-22 Pausestilling: 12-11 Topscorere for Strandby/Elling: Christian Bang 10, Lars Lundsgaard 4, Lars Kroghsgaard 4 STRANDBY: Søndag spillede også Strandby/Ellings herrer i 3. division. Indsatsen var vigtige points i bunden af tabellen. Og disse vil senere på sæsonen kunne vise sig livsvigtige. Selvom hjemmeholdet før kampen beskæftigede tabellens sidsteplads, måtte de påtage sig favoritværdigheden, da Hjørring stillede til kampen med et lettere amputeret reservemandskab, der med hånden på hjertet ikke havde klassen til at spille i 3. division. Strandby/Elling kom bedst fra start i denne kamp, men på grund af en imponerende fightervilje formåede Hjørring at holde hjemmeholdet indenfor rækkevidde. I anden halvleg var de små marginaler på Strandby/Ellings side, og midt i halvlegen havde de lokale herrer opbygget et komfortabelt forspring, der uden problemer skulle have sikret sejren. Men med ti minutter igen indledte Hjørring en slutspurt, der bragteen smule spænding tilbage i kampen. Floorball Umbroligaen damer Frederikshavn Bulldogs FK - Team Århus Floorball 3-0 Periodecifre: 2-0, 0-0, 1-0 Målscorere for Bulldogs: Helle Grønbech 2, Cecilie DiNardo 1 FREDERIKSHAVN: Efter en lang juleferie var damerne fra Frederikshavn Bulldogs sultne efter endnu en sejr, da de lørdag tog imod ligarivalerne fra Team Århus Floorball. En sejr var nødvendig, hvis de lokale damer skulle holde kontakten med lokalrivalerne fra Outlaws. Det var også Bulldogs¿ene, der kom bedst fra start, for med to scoringer i første periode, tog hjemmeholdet téten fra kampen start. Hjemmeholdet styrede kampen gennem alle tre perioder. Og sejren burde have været meget større, men Bulldogs¿enes afslutninger var ikke kvalificerede nok, desuden stod stolpen i vejen for scoring flere gange. Århusianerne var en klasse under de frederikshavnske damer, og derfor blev indsatsen i små perioden en smule ukoncentreret. Men i sidste periode cementerede hjemmeholdet sejren, da scoringen til 3-0 blev sat ind. Specielt Helle Grønbech spillede en flot kamp, hvor hun var blevet rykket fra en plads som back til wing. Umbroligaen damer ÅFS Floorball - FC Outlaws 1-6 Periodecifre: 0-3, 0-1, 1-2 Målscorere for Outlaws: Henriette Strandby 2, Annika Bengtsson 2, Karen Vester 1, Lise Munk 1 FREDERIKSHAVN: Lørdag fortsatte FC Outlaws den imponerende sejrsrække, der før kampen strakte sig til hele ni opgør. Og ifølge Outlaws¿ erfarne spiller, Tina Jensen, topper holdet ikke endnu. Aarhus var et hold, Outlaws skulle slå, og dette bar selve kampen præg af. Outlaws¿ trænerstab benyttede denne kamp til at afprøve en del nye kombinationer og spillersammensætninger. Outlaws spillede ikke prangende, men langsomt opbyggede Outlaws en føring, der i sidste ende var på hele 1-6. Det er efterhånden mere end svært at forudse hvem, der skal kunne fravriste Outlaws pladsen på tronen i denne sæson. Dette er først og fremmest opnået gennem et højt bundniveau, der gennem sæsonen er hævet yderligere. Umbroligaen herrer Odense FC - FC Outlaws 2-7 Periodecifre: 0-5, 1-1, 1-1 Målscorere for Outlaws: Alex Jensen 3, Nikolaj Kindberg 1, Søren Olesen 1, Christian Jepsen 1, Lasse Haagensen 1 FREDERIKSHAVN: Lørdag gæstede FC Outlaws Odense FC¿s hjemmebane. Forude ventede forhåbentligt og formodenligt en sikker sejr til nordjyderne, da Odense allerede på nuværende tidspunkt er totalt isoleret i bunden af tabellen uden et eneste point. Efter den pinlige indsats mod Brønderslev, skulle der også helt andre boller på suppen. Kampen blev reelt afgjort i den første periode, da Outlaws sendte Odense til pause med en lussing på hele 0-5. I denne periode brillerede specielt Alex Jensen med hele 3 scoringer og et enkelt assist. De sidste to perioder bar også præg af, at sejren bare skulle køres hjem på rutinen. Disse endte begge 1-1, og pligtsejren var tilendebragt. Denne kamp gav debut til to spillere i hver deres ende af aldersspektret. Den ene spiller var U19-landsholdsspilleren, Sylvester Hansen, og den anden var Brian ¿Låsen¿ Larsen, der dog ikke var oppe i fulde omdrejninger. Basketball 1. division damer Esbjerg-Sæby 62 ¿ 74 Periodecifre: 1. 7-20. 2. 16-20. 3. 16-15. 4. 23-19 SÆBY: Det blev til endnu en sejr til Sæby i årets første kamp. Den tredje i træk nu, da holdet sluttede af med to sejre inden juleferien, og nu vinder nu den første forårshalvdelen af turneringen. Dermed øgedes afstanden til bundholdene, og Sæby har igen skabt kontakt til holdene lige over i tabellen. Det var et optimistisk Sæbyhold, der drog den lange vej til Esbjerg. Og optimismen holdt ved, selvom det blev til en middelmådig kamp fra Sæbys side. Holdet viste i perioder flot spil, men til tider fungerede forsvaret ikke optimalt. Et forsvar, der ellers havde været så gode til i de sidste tre kampe. Sejren føltes dog aldrig som sådan i fare på noget tidspunkt i kampen, trods et betydelig bedre spillende Esbjerg hold i denne kamp, end da Esbjerg gæstede Sæby sidst. Sæby kom bedst fra start og førte efter første periode med 20-7. Det forsatte i anden periode, hvor holdet rykkede yderlige fra. Dog begyndte hjemmeholdet at bide mere fra sig, men gæsterne fra Sæby kunne gå til halvleg med en føring på 40-23. Tredje periode startede Esbjerg bedst med et par hurtige angreb, som de scorede på. Herefter stod der Sæby på de næste tre minutter, hvor forspringet yderligere øgedes til 22 point ved stillingen 49-27 til Sæby. Esbjerg kom dog mere ind i kampen i sidste del af perioden, og Sæbys forspring skrumpede ind til en føring på 55-39 ved periode slut. Fjerde og sidste periode var præget fejlproblemer hos flere af spillerne på begge hold. Esbjerg hentede igen en smule ind på gæsterne, men specielt Sæbys Signe G. Brandt og Chanett Frahm holdt Sæby inde i kampen med gode scoringer fra distancen, og i de sidste minutter fik Henriette Sørensen afsluttet på flere fastbreak, så sejren kunne køres sikket hjem. Næste kamp bliver nok en noget vanskeligere opgave, når Sæby damerne drager til lokalopgøret i Aalborg på søndag. Scoringer for Sæby: Signe G. Brandt 25 point, Henriette Sørensen 21, Chanett Frahm 20, Christina Legaard 6, Louise Munch 2. Atletik Landsdelsmesterskaber SÆBY: Årets nye atletiksæson blev traditionen tro indledt med DGIs landsdelsmesterskaber i Sæby Fritids-center. Dybvad Idrætsklub var repræsenteret i seks af stævnets aldersklasser. Her blev det til mange gode resultater og flere personlige rekorder. Flere af klubbens aktive er fra årsskiftet rykket op i en ny aldersklasse, så det var naturligvis spændende at måle sig i forhold til nye konkurrenter. Dybvad IK havde 15 deltagere med til mesterskabet, der havde samlet i alt 43 deltagere. Flest kom fra arrangøren, SIK 80, men også Ålborg var repræsenteret. Stævnet for de ældste af Dybvad IKs aktive var samtidig en god generalprøve forud for de vestdanske mesterskaber, der i den kommende weekend afvikles i Århus. Hjemmeholdet SIK 80 var dominerende i stævnet. Førstepladserne blev fordelt med 22 til Sæby, 7 til Dybvad og 3 til Ålborg. - Vi er glade for den start på året som vi har fået og den entusiasme, som vore medlemmer går til sporten på. Vi havde 28 deltagere tilmeldt stævnet, og det er flere år siden vi har været oppe på dette deltagerantal. Næsten samtlige deltagere havde forældre med til stævnet, hvilket også tyder på at sporten har interesse i familien. Uden den opbakning er det svært at være aktiv, siger formanden for SIK 80, Gunnar Møller Nielsen.