Weekendens lokale sportsresultater

Ronni Jørgensen
Lør­dag var Sæby Bas­ket i kamp mod top­hol­det fra Skov­bak­ken, og det ud­vik­le­de sig til et utro­ligt spæn­den­de op­gør.foto: Eva Sei­der
Fodbold 29. januar 2007 05:00

BASKETBALL 1. DIVISION DAMERSæby - Skovbakken 64-65 Periodecifre: 18-14, 21-12, 12-18, 13-21 Topscorere for Sæby: Jeanet Frahm 14, Sine G. Brandt 13 og Louise Munch 12. SÆBY: Der var på forhånd ikke mange, som regnede med, at lørdagens opgør mellem Sæby Basket og topholdet fra Skovbakken, skulle blive så tæt og spændende, som det var tilfældet. Inden kampen var Sæby Basket at finde på sjettepladsen i rækken, mens Skovbakken befandt sig sikkert på andenpladsen. Det var tydeligt allerede fra kampens start, at Sæby havde selvtillid med i bagagen. De havde i de seneste kampe vist opadgående kampform, og det havde de bestemt også brug for mod dagens modstandere fra Skovbakken. Sæby lagde godt ud og både angrebs- og forsvarsspillet havde et godt flow. I anden periode forsatte Sæby deres fremragende spil, og de kunne fortjent gå til pause med en solid føring. I den sidste halvdel af kampen kom gæsterne mere med i kampen, og de kunne stille og roligt indhente Sæbys føring. Kampen blev aldrig den ”Walk over”, som man havde frygtet fra Sæbys side, men derimod en kamp som bølgede frem og tilbage. Til slut var Skovbakken dog vinderne af en kamp, som begge mandskaber kunne havde trukket sig sejrsrigt ud af. Men alt i alt en flot kamp af begge hold, som virkelig forstod at give publikum en oplevelse. HÅNDBOLD DAME YNGLINGE DIVISION Horne KFUM - Frederikshavn fI 22-35 FREDERIKSHAVN: Onsdag var FfIs dame ynglinge i aktion mod Horne KFUM. På papiret en overkommelig modstander for de ubesejrede frederikshavnere. Inden kampen besatte FfI rækkens førsteplads, mens Horne KFUM indtog sidstepladsen. FfI skulle også vise sig at leve op til deres favoritværdighed. De kunne feje Horne KFUM ud af banen med en komfortabel 13-måls sejr. Dermed er FfI’erne stadig ubesejret i de hidtil tre kampe. DAME YNGLINGE DIVISION Frederikshavn fI - Viborg Håndbold College 35-31 FREDERIKSHAVN: Lørdag var det igen blevet tid til endnu en kamp for FfIs dame ynglinge. Dagens modstander kom fra Viborg Håndbold College. Inden kampen var begge hold med max point, så der var for alvor lagt i ovnen til et spændende opgør. Kampen blev da også tæt, men i sidste ende kunne frederikshavnerne trække sig sejrsrigt ud af matchen. FfI er nu alene i spidsen af rækken, og kan i næste weekend tage endnu mere afstand til konkurrenterne, når de møder Gødvad GIF på udebane. HERRE JUNIOR DIVISION Herning/Hauge Håndbold - Strandby/Elling IF 34-36 STRANDBY: Der var endnu en topkamp i vente lørdag, da rækkens nummer et og to mødtes i Herning. Begge hold havde seks point for tre kampe, hvilket betød, at det var de eneste ubesejrede mandskaber i rækken som tørnede sammen. Kampen bar også præg af, at det var to topmandskaber der mødtes. I sidste ende kunne Strandby/Elling dog forlade banen som vinder af kampen. Med sejren betyder det at Strandby/Elling nu ligger alene i front, og kan næste weekend tilføje endnu to point til kontoen, når de møder VRI, Risskov ude. DAME JUNIOR DIVISION Frederikshavn fI - HK Kvik, Esbjerg 17-30 Pausestilling: 8-12 Topscorere for FfI: Louise Jørgensen 7, Julie Thomsen 4, Mia Magnusson 3. FREDERIKSHAVN: Søndag eftermiddag var FfIs dame junior division atter klædt på til kamp. Dagens modstander var det suveræne HK Kvik Esbjerg mandskab. Inden kampen havde FfI fire point for to kampe, mens Esbjerg havde seks point for tre kampe, så det så ud til at blive en tæt kamp. Op til lørdagens kamp var FfI plaget af skader og afbud, så de havde indkaldt reservespillere til kampen. FfI’erne startede dog fornuftigt ud, og kunne være tilfredse med deres spil efter de første 30 minutter. Men i takt med at anden halvleg skred frem, blev det tydeligt at frederikshavnerne var trætte. De måtte også spille med samme bagkæde hele kampen igennem. I de sidste 20 minutter blev FfI kørt over af det stærke Esbjerg hold, men FfI’erne kunne dog tage en del med sig fra kampen. Næste weekend skal FfI en tur til Kolding. 3. DIVISION DAMER Sæby HK - HF MORS 21-19 Pausestilling: 7-12 Topscorere for Sæby: Mette Jensen 5, Charlotte Larsen 4, Janne Højholt 4 SÆBY: Søndag eftermiddag skulle Sæbys damer igen i kamp. Denne gang var modstanderne fra Mors. Inden søndagens kamp var begge hold at finde i topstriden, men med en sejr kunne Sæby HK bringe sig alene i front. I første halvleg var Sæby konstant et skridt efter HF MORS. Sæby havde gennem hele opgøret svært ved at score på HF MORS’ målvogter. Sæby havde ikke brændt straffekast i tre måneder, men i søndagens kamp blev det til hele fem afbrændere. I anden halvleg kom Sæby mere med i kampen, og kom også foran efter flot fight. Sæby vandt fortjent topbraget og er nu alene i spidsen af tabellen. Sæby HKs træner, Jacob Voldby, havde lovet flæskesteg til hele holdet. hvis de formåede at vinde fem kampe i træk. Dagens kamp var deres femte i træk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...