Weekendens lokale sportsresultater

HÅNDBOLD 2. DIVISION HERRER Frederikshavn FI - NNFH-Lemvig 25-27 Pausestilling: 17-12 Topscorere for Frederikshavn: Kim Ø. Pedersen 8, Carsten Jensen 6. FREDERIKSHAVN: Lørdag spillede de frederikshavnske herrer i 2. division om vigtige points til kontoen, der efterhånden ser faretruende tom ud. Dagens modstandere kom fra Lemvig, der før kampen lå placeret et stykke længere oppe i tabellen. Derfor måtte udeholdet påtage sig favoritværdigheden. Det var da også udeholdet, der kom bedst fra start. Kort efter start viste lystavlen 2-5 i Lemvigs favør. Men dette var ikke, fordi FfI¿erne spillede dårligt. De oplagte målchancer blev bare brændt. Herefter tog frederikshavnerne fat, og derfor kunne de gå til pause med en føring på hele fem mål. Første og anden halvleg var som nat og dag. I pausen havde Lemvig justeret forsvaret, og derfor kunne gæsterne læse alle FfI¿ernes træk og angrebsåbninger. Yderligere scorede Lemvig først i anden halvleg et stribe hurtige mål, og derfor begyndte udeholdet at lugte blod. Med blot et enkelt minut igen oplevede herrerne Lemvig den første føring siden 2-5. Stillingen var 25-26, og løbet var kørt for frederikshavnerne. 2. DIVISION DAMER Silkeborg-Voel KFUM ¿ Sæby HK 32-34 Pausestilling: 19-18 Topscorere for Sæby: Anette Kristensen 9, Mette Jensen 8. SÆBY: Mens landsholdsherrerne søndag spillede finalekampen i Norge, løb de lokale damer fra Sæby på banen i Silkeborg for at vende en stime af tabte kampe til sejr. Sæby har gennem den sidste tid døjet med en del skader i truppen, og dette har resulteret i, at en relativt positiv sæsonåbning er blevet fulgt op af fem nederlag på stribe. Sæbynitterne havde ikke problemer med at score mål i denne kamp, hvilket stillingen også antyder. Desværre for Sæby havde hjemmeholdet heller ikke problemer med denne facet af håndboldspillet. Silkeborg-Voel forsøgte sig igennem kampen med en masse taktiske træk i forsvaret. Men spillerne fra Sæby var dygtige til at finde modtræk, og oftest blev disse situationer efterfulgt af en scoring i nordjysk favør. Mod kampens slutning fik Sæbyspillerne styr på forsvaret, og derefter trak de fra modstanderne. 2. DIVISION DAMER Frederikshavn FI ¿ Ikast 21-31 Pausestilling: 9-15 Topscorere for Frederikshavn: Maria Ålkjær 7, Sanne Larsen 7. FREDERIKSHAVN: Før jul havde træneren for FfI¿ernes damer i 2. division, Claus Fonseca, regelmæssig tilgang af spillere fra førsteholdstruppen, når det blev weekend og tid til kamp. Denne trafik er mindsket en smule, men alligevel gik de resterende spillere friske til opgaven, da de lørdag stod overfor andetholdet fra Ikast. Ikast spillede fra kampens start hurtigt angrebsspil, og dette tog frederikshavnerne et par minutter at justere forsvarsspillet derefter. Yderligere er udeholdet et af de hold, der ikke tillader, at modstanderne laver fejl. Et misbrugt skud eller en teknisk fejl bliver oftest vekslet til en kontrascoring. Og denne kamp var ikke nogen undtagelse. Frederikshavnerne manglede gejst og vilje, og dette var måske den største forskel på de to hold. Begge halvlege indeholdt gode perioder for hjemmeholdet, men Ikast var bare bedre på dagen. FLOORBALL UMBROLIGAEN HERRER Brønderslev Hot Shots FC - Frederikshavn Bulldogs FK 6-3 Periodecifre: 2-2, 1-0, 3-1 Målscorere for Bulldogs: Lars Jespersen 1, Kim Øst 1, Rasmus Adamsen 1. FREDERIKSHAVN: Endnu engang var det tid til det spændende lokalopgør mellem Brønderslev og de frederikshavnske Bulldogs. Sidst de to hold spillede blev frederikshavnerholdet sendt hjem med en ordentlig lussing af et nederlag. Lørdag var Bulldogs imidlertid meget bedre med i kampen. Første periode var fuld af god energi og fight. 2-2 viste lystavlen, da perioden blev fløjtet af. Men i anden og tredje periode faldt Bulldogs¿enes intensitetsniveau, og de dumme fejl, der var været ét af frederikshavnernes varemærker i denne sæson, begyndte at dukke op. Flere gange blev en sløset pasning opsnappet af en fremstormende Brønderslevspiller og derefter omsat til endnu en scoring. Et andet af Bulldogs¿ problemer i denne sæson er ydmyghed ¿ eller manglen af samme. Udeholdets træner, Jesper Thomsen, udtalte efter kampen, at hans holds problem er, at ydmygheden mangler, og dette er nødvendigt, hvis man skal ligge i toppen af tabellen. BASKETBALL 1. DIVISION DAMER Sæby ¿ Skovbakken 62-43 Periodecifre: 8-19, 15-23, 4-11, 16-9 Topscorere for Sæby: Signe Brandt 14, Christina Legaard 14. SÆBY: Lørdag skulle damerne fra Sæbys basketballhold igen forsøge skrabe nogle points sammen til kontoen. Men nordjyderne er ikke i nedrykningsfare, da AUS og Esbjerg har isoleret sig i bunden. Skovbakken havde derimod placeret sig i toppen af tabellen, og derfor var det på forhånd en svær opgave, der ventede sæbynitterne. Men selvom Skovbakken virkede som en skræmmende modstander, så var det Sæby selv, der var Sæbys værste modstander. I forsvaret stod hjemmeholdet på hælene, og spillerne bakkede ikke hinanden op. Yderligere kunne spillerne ikke ramme kurven i angrebet, og scoringsprocenten var noget nær sæsonens dårligste. Alt i alt var det en kollektiv nedtur, der ramte Sæby i denne spillerunde, og disse kampe kommer engang imellem.

Forsiden