Floorball

Weekendens lokale sportsresultater

Mette Nielsen markerede sig med to scoringer i kampen mod Tjørring. Arkivfoto.

Mette Nielsen markerede sig med to scoringer i kampen mod Tjørring. Arkivfoto.

Et par af weekendens kampe var ikke færdigspillet ved redaktionens deadline søndag. De bringes derfor i dagens udgave af NORDJYSKE. HÅNDBOLD 2. DIVISION DAMER Frederikshavn fI - Tjørring IF 28-28Halvlegsstilling: 16-10 Mål for FfI: Hanne Nielsen 7, Mette Kjærsgaard 6, Kia Hyllested 5, Heidi Møller Jensen 5, Mette Nielsen 2, Sanne Larsen 1, Birgitte Baand 1, Helle Thomsen 1. FREDERIKSHAVN: Sent søndag aften lagde frederikshavnernes hjemmebane ramme til et håndboldopgør mellem de lokale piger og Tjørring IF. Fra start virkede nordjyderne klar til kamp,og de fik hurtigt skabt sig et hul på en håndfuld mål. Fra tilskuerpladserne fik man indtryk af, at denne kamp var ovre, før den egentlig var kommet rigtigt i gang. Men alligevel frygtede man, at overraskelsen lurede rundt om hjørnet. Anden halvleg blev fløjtet i gang, og det så stadig ud til, at frederikshavnerne mageligt kunne lægge to pinde i pointkurven, men med ti minutter igen begyndte Tjørring at kæmpe sig tilbage i kampen. I de døende minutter var FfI faktisk bagud med ét mål, men frederikshavnerne holdt hovederne kolde, og de kunne derfor alligevel hive et enkelt point hjem. FLOORBALL UMBRO-LIGAEN - DAMER FC Outlaws - AaB Floorball 12-0 Periodestillinger: 2-0, 6-0, 4-0 Topscorer for Outlaws: Marie Idskou 5 FREDERIKSHAVN: Umbro-ligaens top og bund mødtes i Arena Nord, for mens Outlaws’ foreløbige pointsum var oppe på seks, var aalborggensernes stadig på nul. Selv den mest optimistiske og entusiastiske AaB-fan ville nok have været en smule speptisk, hvad angik AaB’ernes chance for at slæbe points med hjem til Aalborg. Frederikshavnerne startede også som lyn og torden, da den første scoring allerede faldt efter 33 sekunder. Det kuede dog ikke mærkbart AaB, der kæmpede bravt fra start til slut. Men ligemeget hjalp det. Stort set hver gang AaB-spillerne prøvede at erobre bolden, gled Outlaws’ spillere elegant videre. Og hele 12 gange resulterede det i en scoring. Dog følte man bagefter kampen, at aalborggenserne godt kunne have fortjent at blive belønnet for deres indædte fight. Om ikke med et point, så i hvert fald via en enkelt scoring.