Fodbold

Weekendenslokalesportsresultater

Søndag aften spillede FfI’s kvinder mod Mønsted/Sparkær, og dette opgør endte med at blive en neglebidende affære.
Foto: Peter Broen

Søndag aften spillede FfI’s kvinder mod Mønsted/Sparkær, og dette opgør endte med at blive en neglebidende affære. Foto: Peter Broen

@NormalParagraphStyle: HÅNDBOLD 2. DIVISION DAMER Frederikshavn FI - Mønsted/Sparkær 24-23 Pausestilling: 13-8 Topscorere for FfI: Katrine Stilling 5, Christina Larsen 5, Marianne Nejsum 5 FREDERIKSHAVN: Sent søndag aften skulle FfI spille kamp mod Mønsted/Sparkærs kvinder, og dette opgør skulle vise sig at blive mere spændende, end man på forhånd ville have regnet med. Frederikshavnerne fik en god start på kampen, og efter få minutter var stillingen 4-1 i hjemmeholdets favør. Men så fik de lokale piger en udfaldsperiode, og gæsterne fik desværre kæmpet sig tilbage i kampen. Igen i anden halvleg fik FfI’erne skabt sig et forspring til modstanderne, men Mønsted/Sparkærs svar på dette var at mandsopdække frederikshavnernes playmaker, Katrine Stilling, der indtil da ifølge nogen havde været kampens bedste spiller. Dette svækkede det nordjyske hold, og kampen blev derfor mere spændende, end nødvendigt var. Så det var to velfortjente points, kvinderne fra FfI efterfølgende kunne indkassere. 3. DIVISION DAMER Flauenskjold IF - Sæby HK 16-26 Pausestilling: 7-9 Topscorere for Sæby: Janne Højholt 7, Charlotte Larsen 5, Mette Jensen 3, Anette Kristensen 3, Anne Dahl 3, Christina Damsgaard 3 SÆBY: Søndag skulle Sæby, der ligger et par pladser fra tabellens top, spille mod Flauenskjold, der ligger et par pladser fra tabellens bund. Og denne kamp startede da også som planlagt, da Sæby efter små ti minutter kunne bringe sig foran 1-7. Men som første halvleg skred frem, blev sæbynitterne trukket ned i tempo, og det var en flok slukørede spillere, der kunne gå til pause med en spinkel føring på kun 7-9. Hvilke gloser, der blev gjort brug af i Sæbys omklædningsrum, vides ikke. Men det var åbenbart de rigtige, for efter pausen var det et nyt mandskab, der løb på banen. Sæbys kvinder valgte konsekvent de rigtig løsninger på de problemer, de blev stillet overfor. Og den nordjyske kontrafase kom også op i gear. DAMEYNGLINGE DIVISION Frederikshavn FI – Thisted IK 26-18 Halvlegsstilling: 11-9 Topscorere for FfI: Iben Krogh 9, Katrine Stilling 5, Thilde Mathiasen 5 FREDERIKSHAVN: For tiden er FfI’s dameynglinge inde i en god spillemæssig stime, og lørdag havde de mulighed for at sætte endnu sejr ind på kontoen, da de hjemme tog imod Thisted IK. Fra kampens start stod frederikshavnerne specielt godt i forsvaret, og langsomt men sikkert rykkede hjemmeholdet fra Thisted. Denne spillemæssige optur var først og fremmest baseret i, at holdet fungerede som en helhed igennem hele kampen. Scoringerne var fordelt på mange spillere, målvogteren var en sikker sidste skanse, og scoringerne faldt som resultat af både individuelle præstationer, indøvede angrebsåbninger og kontraangreb. Specielt skinnede FfI’ernes Iben Krogh igennem, da hun trak en stor del af læsset i begge ender af banen. HERREJUNIOR DIVISION VEST Aars HK – Strandby/Elling IF 35-40Pausestilling: 16-20 Topscorere for Strandby: Mike Daarbak 13, Rasmus Carlsen 10, Jacob Schüsler 8 STRANDBY: Torsdag var dagen, hvor herrejuniorerne fra Strandby/Elling IF skulle skyde det nye år i gang. Dette blev gjort i selskab med Aars HK. Strandby fik en halvskidt start på kampen og var altid et lille skridt bagefter i de første ti minutter. Dette skyldtes blandt andet Aars’ storspillende højre back, der scorede intet mindre end sytten mål i løbet af kampen. Men i løbet af første halvleg kom udeholdet bedre med, og allerede i slutningen af første halvleg havde Strandby chancen for reelt at lukke kampen, men himmerlændingene blev ved med at kæmpe sig tilbage. I anden halvleg trak nordjyderne langsomt fra modstanderne, og med et lille kvarter igen var kampen stort set lukket og slukket, da Strandby havde skabt sig en solid føring på ti mål. DAMEJUNIOR DIVISION VEST Frederikshavn FI – Galten fs 30-22 Pausestilling: 13-13 Topscorere: Louise Jørgensen 8, Mia Magnusson 7, Kamilla Berg 5, Julie Thomsen 5 FREDERIKSHAVN: Inden kampen havde FfI’s damejuniortræner, Claus Fonseca, gjort sine spillere opmærksomme på, at Galtens styrker fortrinsvis lå i deres yderst hurtige presspil og offensive forsvar. Men alligevel voldte disse facetter af håndboldspillet frederikshavnerne problemer gennem kampen. Gang på gang fandt hjemmeholdet dog vej til modstandernes netmasker på grund af tålmodighed og overblik. Men stillingen var helt lige ved halvleg, og fra sidelinien fornemmede man, at det var et spørgsmål om tid, inden frederikshavnerne fik skabt sig en solid føring. Kampen tippede til frederikshavnernes fordel midt i anden halvleg, da forsvaret begyndte at stå bedre på banen, målvogteren trådte i karakter, og kontrascoringerne faldt på stribe. FLOORBALL UMBRO-LIGAEN DAMER FC Outlaws - Esbjerg Sharks 11-1 Målscorere for Outlaws: Karen Vester 5, Annika Bengtsson 3, Lise Munk 1, Stine Jensen 1, Marie Idskou 1 FREDERIKSHAVN: I ugen op til kampen fokuserede spillere og trænere for Frederikshavns FC Outlaws meget på motivation i truppen. Og denne disposition skulle vise sig at være god én af slagsen. Outlaws’ kvinder løb på banen med en gejst, som hvis de skulle spille en international knald-eller-fald kamp. Nordjyderne leverede flotte præstationer i alle tre perioder af kampen. Intensiteten var i top, og alle på holdkortet var i brug. Normalt pakker Esbjerg sig sammen og lever på deres kontraangreb, men denne taktik forpurrede frederikshavnerne. Hjemmeholdet spillede konstant presspil i næsten tres minutter, og det var en glad træner for Outlaws, Kasper Østergaard, der efter kampen kunne rose sine pigers præstation til skyerne. UMBRO-LIGAEN DAMER Brønderslev Hot Short - Bulldogs FC 0-9 Periodecifre: 0-2, 0-5, 0-2 Mål for Bulldogs: Camilla Sørig 2, Iben Thorndal 1, Christine Idskou 1, Britt Saaby 1, Gitte Svendsen 1, Helle Grønbech 1, Anja Hansen 1, Stinne Jørgensen 1 FREDERIKSHAVN: På forhånd lignede det en overkommelig opgave, da Bulldogs’ene lørdag skulle spille mod Brønderslev Hot Shots, da frederikshavnerne for tiden er tabellens duks, mens kvinderne fra Brønderslev ligger i den modsatte ende. Frederikshavnerne brugte også denne kærkomne chance til at ”lufte” bænken, og gennem kampen fik de gjort brug af tre forskellige kæder. Alligevel sad Bulldogs’ene på langt størstedelen af spillet, selvom Brønderslev momentært viste tænder i form af hurtige kontraangreb, der dog kun resulterede i et par stoleskud. Efter kampen må frederikshavnernes spiller, Gitte Svendsen, have haft en god fornemmelse i maven, da hun leverede en rigtig flot kamp, hvor hun i store perioder banede vejen for sine holdkammerater. BASKET 1. DIVISION DAMER VEST Lemvig - Sæby 67-58 Periodecifre: 15-12, 15-11, 23-18, 15-17 Topscorere for Sæby: Chanett Frem 12, Sandie Frandsen 12, Signe Brandt 11, Henriette Sørensen 11 SÆBY: Inden kampens start så det mildest talt ud til at blive en besværlig opgave for kvinderne fra Sæby, hvis de skulle vinde over Lemvig på udebane. Desværre havde sæbynitterne mistet deres stærke udenlandske spiller, Nathalie, da hendes udvekslingsophold i Danmark var afsluttet, og hun var vendt hjem. Og yderligere fik holdets ældste spiller, Henriette Sørensen, en fibersprængning i ugen op til kampen. Og der var længe tvivl om, hvorvidt hun ville blive klar til lørdagens kamp. Så oddsene var imod nordjyderne. De fremmødte tilskuere blev vidner til en meget velspillet kamp, der desuden var præget af god fight. Kampen bølgede frem og tilbage, men til sidst måtte Sæbys kvinder sande, at Lemvig bare var bedre på dagen og derfor fortjent kunne sætte en sejr ind på kontoen.