Weinkouff: Håber Hjørring lader mig gå

FC Hjørring-reserve satser på et snarligt skifte til Superligaklubben FC Nordsjælland.

Jesper Weinkouff vil have lov til at skifte til FC Nordsjælland.
Foto: Scanpix

Jesper Weinkouff vil have lov til at skifte til FC Nordsjælland. Foto: Scanpix

Jesper Weinkouff prøvetræner i denne uge med FC Nordsjælland, og vil Farum-klubben skrive kontrakt med ham, satser han på at få lov til at smutte, for Jesper Weinkouff har i denne sæson blot fået tre kampe fra start, og det har alle været i pokalturneringen. - Nej, jeg føler vel ikke rigtig, at jeg har fået chancen, for vi havde en meget kort opstart, og siden har jeg kun spillet to pokalkampe mod lavtrangerende hold og så den mod FC Nordsjælland. Men derfor er jeg også glad for, at jeg kan få chancen for at komme videre, siger målmanden. FC Nordsjælland har overrasket alt og alle i denne sæson ved at indtage Superligaens andenplads efter FC København, og klubben har brug for en ny andenmålmand, i det den nuværende toer på pladsen, den unge David Jensen er ude resten af foråret. - Selvfølgelig vil det efter al sandsynlighed være et skifte til en ny plads på bænken, hvis det skulle blive til en aftale med FC Nordsjælland. Men samtidig vil man blive løftet op på et højere og mere elitært niveau. Der er bedre spillere til træning, og for andenmålmanden er der også reserveholdsligaen, som også er på et ret højt niveau, siger Jesper Weinkouff.FCH vil ikke stå i vejen I FC Hjørring har man ikke noget problem med at lade Weinkouff smutte. - Det er klart, at Jesper har givet udtryk for nogle frustrationer i efteråret, siden han gik fra at være førstevalg til at sidde på bænken, og derfor har vi også fortalt ham, at vi ikke vil stå i vejen for ham, hvis det lykkes at finde en ny klub, siger sportschef Jacob Krüger. Jesper Weinkouff træner med FC Nordsjælland indtil på lørdag. NORDJYSKE erfarer, at FC Nordsjælland også har forhørt sig omkring Karim Zaza, men det vil ingen af klubberne bekræfte.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.