Wenche Billbo synger i Valsgård Kirke

{ VALSGÅRD: Akustikken bliver udnyttet til fulde, når musikunderviser Wenche Billbo og hendes gospelkor torsdag den 20. april klokken 19.30 giver koncert i Valsgård Kirke. Koret, der kun har eksisteret i et halvt år, men allerede har over 30 medlemmer, vil byde på forskellige rytmiske sange med hovedvægt på gospel. Publikum får selv chancen for at synge med, da et par af de traditionelle salmer også er en del af programmet. Wenche Billbo kom til Danmark fra Norge i 1998, og som sangerinde har hun optrådt i forskellige bands. Sin erfaring giver hun nu videre til unge musiktalenter. Der er fri entré til arrangementet i Valsgård Kirke.