Werlauff: Ingen kommer til at betale erstatning eller bøde

Jura-professor tvivler på, at der kommer erstatnings- eller straffesager mod Ebh-fondens bestyrelse

Erik Werlauff: Allerede i 1996 kunne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen have protesteret, da fonden udvidede sin formålsparagraf. Det gjorde den ikke. Hvorfor i alverden skulle fondens bestyrelse så tro, at den gjorde noget forkert? Foto: Thomas Hansen

Erik Werlauff: Allerede i 1996 kunne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen have protesteret, da fonden udvidede sin formålsparagraf. Det gjorde den ikke. Hvorfor i alverden skulle fondens bestyrelse så tro, at den gjorde noget forkert? Foto: Thomas Hansen

FJERRITSLEV:De hårdt prøvede bestyrelsesmedlemmer i Ebh-fonden kan sove roligt om natten. Ganske vist har de begået nogle fejl, men ikke nogle, som de kan drages til retsligt ansvar for. Hverken erstatning eller bøde kommer de til at betale. Det vurderer jura-professor Erik Werlauff, der repræsenterer fondens tidligere bestyrelsesformand Egon Korsbæk i sagen. Werlauff opfordrer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at tænke sig særdeles grundigt om, før den anlægger en erstatningssag eller går til politiet for at få rejst en straffesag. - Man må håbe, at styrelsen slår koldt vand i blodet og nøje vurderer, om der er grundlag for at rejse en erstatningssag. Det mener jeg ikke, der er, siger Werlauff. - Jeg mener bestemt heller ikke, bestyrelsen har handlet strafbart. Der begås masser af fejl mange steder, uden at nogen drages til ansvar, hverken ved straf eller erstatning. Det skal man lige huske på, inden man lader sig rive med af en stemning, siger Werlauff. Verdensfjern ordkløver Jura-professoren står bag en 35 sider lang indsigelse mod den granskningsrapport, advokat Carsten Fode har lavet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Werlauff betragter rapporten som et stykke bestillingsarbejde snarere end en uafhængig vurdering. - Granskningsmanden har bekræftet en lang række af de ting, styrelsen mente på forhånd. Jeg havde gerne set, at han lavet en mere selvstændig vurdering, siger Werlauff. I sin indsigelse lægger han ikke fingre imellem i sin kritik af rapporten. Werlauff beskylder - blandt meget andet - Fode for "ordkløveri," for at være "verdensfjern", for at "digte regler ind i loven, som ikke findes i loven", for at formulere en "misvisende gengivelse af retstilstanden" og for at lade sit "ræsonnement udarte til det absurde". Mere substantielt er hovedpointen i Werlauffs indsigelse, at fonden var i sin gode ret til at investere aktivt i aktier, pantebreve og ejendomme. Hvis styrelsen var af en anden opfattelse, havde den som tilsynsførende myndighed rig lejlighed til at gøre opmærksom på det. Werlauff peger på, at styrelsen ikke protesterede, da fondens bestyrelse i 2005 besluttede at gå fra en passiv til en aktiv investeringspolitik. Men han mener også at have fundet yderligere støtte til sin argumentation i den indsigelse, der er kommet fra fondens revisionsfirma, BDO Scanrevision. - BDO gør opmærksom på, at fonden i 1996 udvidede sin formålsparagraf, så den fik friere rammer til at foretage investeringer. Allerede dengang kunne styrelsen have sagt nej, men det gjorde den ikke. Hvorfor i alverden skulle fondens bestyrelsen så tro, at den gjorde noget forkert, når den blot levede op til formålsparagaffen, spørger Erik Werlauff. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens direktør Ole Blöning afviser, at rapporten skulle være et "bestillingsarbejde." - Det er selvfølgelig os, der har bestilt rapporten og bedt granskningsmanden undersøge bestemte ting. Men granskningsmanden har lavet rapporten helt uafhængigt af os, det står fast. At Werlauff så mener noget andet, må stå for hans egen regning, siger Ole Blöndal.