Retspleje

Westergaard kræver 200.000 i erstatning for misbrug af tegning

Kurt Westergaard kræver 200.000 kroner i erstatning af SIAD, SIOE og Anders Gravers for at bringe Muhammed-tegninger med påtrykte politiske budskaber.

Anders Gravers Pedersen viser her tegningen i sin nye udgave - iklædt burka. Han er nu dømt for at misbruge tegningen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Anders Gravers Pedersen viser her tegningen i sin nye udgave - iklædt burka. Han er nu dømt for at misbruge tegningen. Arkivfoto: Claus Søndberg

Fredag den 14. marts afsagde retten i Aalborg kendelse om fogedforbud mod, at foreningen Stop Islamiseringen i Danmark (SIAD), SIOE og deres formand Anders Gravers måtte anvende Kurt Westergaards tegning på hjemmesiden siad.dk og under en demonstration i Aalborg. Ved demonstrationen brugte Stop Islamiseringen i Danmark en tegning, som lignede Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Anders Gravers er chokeret over kravet, skriver TV2/NORD. - De må have slugt søm. 200.000 kroner for at vise ingenting. Det er jo kejserens nye klæder i ny indpakning. Det er min første reaktioner, udbryder en forbløffet Anders Gravers, til TV2/NORD Kravet mod SIAD, SIOE og Anders Gravers er rejst af Dansk Journalist Forbund, som har skønsmæssigt fastsat beløbet, da der ikke er sager er uden fortilfælde. De to foreningers spredning af Kurt Westergaards tegning på deres hjemmesider med påtrykte politiske budskaber samt anvendelsen til en demonstration, og da sagen er uden fortilfælde må det derfor nu være op til retssystemet at fastsætte et vederlag og godtgørelse. Sagen kommer nu for retten i Aalborg. Der er endnu sat dato på, hvor sagen skal for retten.