Sport

WH-boss driller piraterne: I bliver ikke mestre

Henrik Andersen er imponeret over Aalborg Pirates, men White Hawks-direktøren tror ikke, at rivalerne ender med at nappe guldet

Henrik Andersen er tilfreds med høgenes sæsonstart.Arkivfoto: Laura Guldhammer

Henrik Andersen er tilfreds med høgenes sæsonstart.Arkivfoto: Laura Guldhammer

FREDERIKSHAVN:10 sejre i 11 kampe.

Aalborg Pirates har overrasket hele ishockey-Danmark med en forrygende start på sæsonen i Metal Lien.

Det har man naturligvis også bemærket hos de evige konkurrenter fra Frederikshavn White Hawks.

- Det er utrolig flot, og jeg havde ikke set det komme. Det tror jeg ikke, at nogen havde. Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at piraterne ligger, hvor de ligger i tabellen. De har spillet godt, men har også haft marginalerne på deres side, siger White Hawks-direktør Henrik Andersen.

Han tror dog ikke, at aalborgenserne går hele vejen og napper guldet, når det hele skal afgøres i det tidlige forår.

- Jeg ser dem ikke som et kommende mesterhold. Det gør jeg ikke. Men jeg tror, de får en god sæson og slutter i top 4.

- I sidste sæson lå Herning nummer 10 omkring juletid, men gik i finalen. Vi ved, at hold som Herning og SønderjyskE nok skal være der, når det hele skal afgøres. Og mon ikke også dem fra Frederikshavn holder sig til, når metallet skal uddeles, lyder det lunt fra Henrik Andersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst