EMNER

What did you learn in school today?

Folketingets sproglærer klæder politikerne på, så den brogede skare kan passe deres efterhånden mere og mere internationale job

Det er svært ikke at krumme tæer, når de danske politikere træder frem på den internationale scene og afleverer deres budskab med klingende dansk Eddie Skoller accent. Ikke fordi de taler dårligt engelsk, men fordi vi ved, at vi lyder mindst lige så danske, når vi selv taler sproget. Tanken om at stille sig op foran en delegation fra London og fortælle om dansk politik skræmmer måske ikke den 30-årige akademiker, men for den midaldrende slagteriarbejder kræver det ikke bare overvindelse. Det kræver også, at fremmedsproget, som har ligget stille siden anden real bliver pudset af, og ordforrådet bliver opdateret. Den opgave står Folketingets sprogkonsulent Birgitte Wern for. Hendes lyse kontor mellem Folketingssalen og hovedindgangen tjener som skolestue for folketingspolitikerne, og det var en succes fra begyndelsen i 1987. - Vi var meget spændte på, om der ville komme nogen, men der var gang i den fra starten med 20 til 30 elever, fortæller Birgitte Wern på formfuldt dansk. Den hvide tavle, lærebøgerne og stakken af udenlandske aviser er de eneste synlige tegn på, at Birgitte Wern flere gange om dagen holder timer i engelsk og fransk. Hun slår med det samme fast, at hun ikke kan sige noget om, hvem hun underviser og slet ikke om hvem, der har problemer med den britiske grammatik. - Jeg får tit spørgsmålet, når jeg er til middagsselskaber. Folk vil gerne vide, hvilke kendte politikere, der får undervisning, men det oplyser vi ikke, siger hun. Ringe selvtillid For miniskolen er diskretion en æressag, selv om der nok ikke ville være det samme hemmelighedskræmmeri, hvis det var golfklubben, det handlede om. Måske hænger det sammen med, at danskerne krummer tæer over andre danskere, der taler engelsk uden perfekt britisk accent. Den kollektive danske mangel på selvtillid i forhold til at åbne munden på engelsk - især overfor andre danskere. Én af de politikere, som ikke har noget i mod at fortælle, at han tager sprogtimer er Klaus Hækkerup fra Socialdemokratiet. Han har gået hos Birgitte Wern, siden han blev valgt ind i 1987. Med en matematisk studentereksamen, der ligger mere end et par år tilbage og et cand. polit. studie er det ikke sprog, der har fyldt mest i Klaus Hækkerups karriere. Alligevel kunne han som de fleste andre danskere en del engelsk, men manglede en masse selvtillid. - Jeg har altid gjort mit bedste for at tale med de udlændinge, jeg møder i det politiske arbejde. Men da jeg var på begynderniveau, troede jeg tit, at jeg havde sagt noget forkert, hvis folk ikke lige forstod mig. Det giver en vældig styrke at have selvtillid og tro på, at jeg siger tingene rigtigt. Tit har folk bare ikke lige hørt det første gang, siger Klaus Hækkerup. Selvtillid er da også én af de ting, som Birgitte Wern arbejder med udover selvfølgelig grammatikken for, det skal jo lyde ordentligt. De fleste politikere går på små hold på mellem tre og seks alt efter niveau, mens ministre og udvalgsformænd kan få enetimer. Nødvendigt med sprog Det handler simpelthen om at være klædt på til at gøre et godt stykke politisk arbejde i en verden, hvor stadig flere dokumenter er på udenlandsk, og mange møder foregår på fremmedsprog. Det var også derfor, at Folketingets Præsidium følte, at skolen var nødvendig, så de folkevalgte ikke skulle sidde udenfor, bare fordi de ikke var gode til engelsk. - Det var ærgerligt, at man ikke altid kunne udpege de bedste repræsentanter til udvalgene, fordi de måske ikke var gode nok til engelsk. Derfor besluttede præsidiet at lave en miniskole her på Christiansborg, fortæller Birgitte Wern. Hun peger op på uret med det blinkende A, der står for afstemning, og det lysende M for møde og forklarer, hvorfor det er yderst praktisk, at skolen ligger netop her. - Der kan de holde øje med møderne i Folketingssalen, og når klokken ringer, kan de løbe op og stemme og nå tilbage til resten af timen. På den måde kan eleverne passe deres arbejde ved siden af skolen uden de helt store forstyrrelser. Når det er tid til at stemme finansloven igennem, forlader de simpelthen engelskbogen, og den fleksibilitet er nødvendig i den travle hverdag. Samtidig forsøger Birgitte Wern også at gøre timerne til et lille pusterum. På den elipseformede bord står der selvfølgelig en kande te, men selv om det skal være hyggeligt, så understreger lærerinden, at undervisningen skal tages alvorligt - det er jo statens penge, der bliver brugt. - Eleverne skal forberede sig som på andre skoler, men det kan jo smutte engang imellem på grund af travlhed. Så møder de op med røde ører, men det er ikke min opgave at give reprimander som en anden skolelærerinde, smiler hun, og indrømmer samtidig, at hun er streng. For det meste er der nu ikke nogen grund til at være efter politikerne, og målt på efterspørgslen er de også godt tilfredse - I øjeblikket er der 12 hold. Vigtigt til vitser Klaus Hækkerup får timer i både engelsk og fransk. Det var i begyndelsen nødvendigt for at kunne gøre et godt stykke arbejde i Europaudvalget. Det er dog langt fra bare evnen til at læse udvalgsbilag, som er nyttig. Faktisk er det lige så vigtigt at kunne sige noget sjovt på engelsk, og uden Birgitte Wern er der en overhængende fare for, at Klaus Hækkerup ville være ufrivilligt sjov. - Et godt engelsk er guld værd, hvis man skal joke. Der foregår meget politik over en kop kaffe i baren, og hvis man kan sige noget sjovt, så er man hurtigt i gang med en uformel samtale. Det er her man får at vide, hvad der egentligt er dagsordenen på de internationale konferencer, fortæller Klaus Hækkerup. Netop fordi det ikke kun handler om at kunne læse udvalgsbilag er undervisningen også fokuseret på samtaleøvelser. Her er politikerne en fornøjelse at arbejde med fortæller Birgitte Wern. - De vil gerne diskutere, og når de er fra forskellige partier går det rigtig godt. Derfor er udgangspunktet for dagens undervisning tit de engelske aviser, og med Irak på tapetet er der nok at tage fat på. Når eleverne brænder for emnet, er det også lettere at komme over den naturlige generthed, som er størst, når samtalen foregår blandt andre danskere. Det handler om at komme forbi de krummede tæer, og noget så noget så sjældent som at få en politiker til at tale. Fakta: Birgitte Wern har været ansat i Folketingets sprogskole siden 1987. Ud over at undervise i engelsk og fransk, står hun for sprogtjenesten. Her søger hun for tolke til de store møde, oversættelser af taler, programmer, menuer mm. Hun tager sig også af sproglige spørgsmål fra ministerier, styrelser, ambassader og andre, der vil vide, hvordan for eksempel Folketingets formand skal tiltales på engelsk.