Wheat

Sierra Nevada

Sierra Nevada

Sierra Nevada Brewing Company, Californien, 4,4 procent, 25 cl. Stillet til rådighed af ”A Wold Of Beer”, Aalborg www.sierranevada.com Sierra Nevada præsenterer den øl som en hvedeøl, men den er ganske usædvanlig på grund af sin meget fremtrædende humle. Har du hang til de tyske hvedeøl, skal du nok springe over denne amerikanske version, med mindre du er nysgerrig af natur, for den er usædvanlig. Første indtryk, når man hælder den op, er at skummet er langt mindre aggressivt, end man normalt oplever i en hvedeøl. Det fylder ikke nær så meget, er grovere og holder ikke nær så længe. Ølfarven følger stilen og er næsten hvidgul og let tåget, da den ikke er filtreret. Men duften skiller sig fuldstændig ud fra den sødmefyldte og korriandermættede duft, der normalt er fra denne øltype. Den tyske humle er meget dominerede i både smag og duft, og bitterheden er langt højere en normalt for en hvedeøl. Et spændende og anderledes bud på en hvedeøl.