White Hawks holder håneretten
Sejr sikret på to minutter
Opdateret kl. 21:49
FREDERIKSHAVN: For anden uge i streg vandt Frederikshavn White Hawks lokalopgøret mod Aalborg Pirates, da holdet på bare to minutter i tredje periode vendte et truende nederlag til sejr på 4-2.
Der var en debutant på hvert mandskab til sæsonens andet lokalopgør. Frederikshavn kunne give debut til den nye forward Mike Bartlett, der stadig er på try-out, mens Aalborg Pirates for første gang havde den lettere omdiskuterede finske back Lasse Uusivirta med i folden - ligeledes på en tre kampes try-out periode. Uusivrita trådte ind som back i andenkæden sammen med Mads Møller, mens Bartlett huserede i tredjekæden for hjemmeholdet sammen med Lasse Sangaard og Nicolai Meyer.
Frederikshavn lagde godt for land, og allerede efter et minut fik Nicolai Meyer chancen på en friløber. Han skød dog lige forbi, men Frederikshavn fik et powerplay, der førte til flere chancer, men Magnus Åkerlund lagde godt fra land i Pirates-målet.
Hjemmeholdet fortsatte med at være toneangivende, men Åkerlund brillerede i målet i de første 10 minutter og havde flere store redninger. Gæsternes første mulighed kom i en 4-4 situation, hvor den nye finske back lagde pucken på mål og flere forsøgte at følge op, men Riopel fik afværget.
Men det var Pirates, der tog teten efter 12-47. Sebastian Svendsen fik pucken sat i nettet og det skabte usikkerhed i hjemmeholdets zone, hvor der pludselig blev lavet flere fejl.
Anden periode blev en kamp med Pirates i Defensiven. Primært på grund af en lind strøm af udvisninger. Men piraterne stod fremragende i boxplay, ligesom Åkerlund i denne uge fastholdt sit høje niveau også i anden periode, mens han i sidste uge faldt helt sammen efter en god start. Trods fire gange overtal lykkedes det ikke for hjemmeholdet at få pucken i nettet, og Aalborg kunne tage føringen på 1-0 med ind i tredje periode.
Men i tredje periode fik hjemmeholdet atget revanche. På to minutter gik White Hawks fra 0-1 til 3-1. Scoringerne blev sat ind af den debuterende Mike Bartlett, Morten Smedegaard og svenske Thom Flodqvist. Scoringerne kom som følge at et langt pres mod Aalborg-målet, og måske var Piraterne blevet trætte af den hårde anden periode, hvor man fire gange var i undertal.
Aalborg Pirates reducerede med 32 sekunder igen ved Marc Derlago, men det ændrede ikke på kampens udfald, da Thom Flodqvist scorede i tomt mål bare seks sekunder før tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.