Sport

White Hawks konsoliderer tredjeplads

Høgene hentede fredag aften en flot sejr i Vojens over Sønderjyske

Colin Vock indledte scoringen i Vojens. Arkivfoto
Colin Vock indledte scoringen i Vojens. Arkivfoto

VOJENS: Frederikshavn White Hawks tog fredag en flot sejr på 3-1 ude over Sønderjyske og konsoliderer dermed tredjepladsen i Metalligaen.

Høgene kom ellers i stormvejr i første periode og havde nok at gøre med at holde værterne væk, hvilket lykkedes via en heroisk fight.

Offensivt skabte gæsterne fa Frederikshavn først noget efter godt 16 minutters spil, da Colin Vock kom til skud og viste stor skarphed. 1-0 til høgene efter første periode.

Spillemæssigt kom gæsterne langt bedre med i anden periode, paradoksalt først efter at Sønderjyske havde udlignet ved Thomas Spelling efter 21 minutter.

Høgene satte sig på kampen og skabte chancer. Og på blot to minutter bragte først Nick Olesen og siden Joachim Linnet Frederikshavn på sejrskurs med scoringerne til 2-1 og 3-1.

I en målløs tredje periode styrede høgene sejren sikkert i hus uden for alvor at komme i problemer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden