White Hawks og dommer nedlagt i Herning

Dommeren blødte fra hovedet, da Frederikshavn White Hawks fik en skidt start på semifinalen

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HERNING:Blue Fox slog tirsdag aften Frederikshavn White Hawks 6-2 i den første semifinalekamp.

White Hawks havde chancen for at bringe sig foran ved stillingen 1-1 og powerplay til høgene. I stedet for at udnytte overtalssituationen til scoring mistede de pucken og gav Hernings amerikanske Mitch Ganzak en friløber, som han sikkert sendte i nettet til 2-1 føring til Herning Blue Fox.

I slutningen af 1. periode blev en af dommerne ramt af pucken på siden af hovedet. Dommeren lå længe på isen med svære smerter. Da han efter at have ligget på isen i et par minutter blev hjulpet op af sine meddommere, lå der en stor pøl af blod på isen som det synlige bevis på episoden.

Til 2. periode var dommeren på isen igen og modtog klapsalver af tilskuerne.

Nævekamp på isen

Kort inde i 2. periode bragte hjemmeholdet sig hurtigt foran 3-1 og 4-1, og så var kampen reelt afgjort.

Frustrerede over stillingen kom spillerne fra White Hawks flere gange op at toppes med Herning-spillerne. Thomas Søndergaard måtte en tur i strafboksen, da han kom i slåskamp med Mathias N. Pedersen fra Herning. Sidstnævnte så ud til at tabe nævnekampen, men gjorde også Søndergaard selskab i strafboksen.

I 3. periode lukkede Herning definitivt kampen med scoringer til 5-1 og 6-1.

Med to minutter tilbage af kampen pyntede høgene på resultatet med en scoring til 6-2 af Mike Bartlett. Frederikshavns første mål blev scoret af Kirill Tulupov.

Den anden kamp i semifinalen spilles fredag i Frederikshavn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden