White Hawks sikrer sig to 19-årige talenter

Forlænger kontrakt med Marcus Pedersen og henter målmandstalent

Henrik Strømgaard
Metalligaen grundspil Frederikshavn White Hawks møder på hjemmebane Sønderjysk. Foto Lars Pauli
Frederikshavn White Hawks 31. maj 2018 09:51 - Opdateret 31. maj 2018 11:54

ISHOCKEY: Frederikshavn White Hawks har sikret sig to 19-årige ishockey-talenter. Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Elite Nord Frederikshavn A/S har således forlænget kontrakten med Marcus Pedersen for den kommende sæson. Han fik for alvor spilletid i den forgangne sæson, hvor det blev til otte scoringer og to assister.

- Vi er glade for forlængelsen med Marcus, som vi ser store udviklingsmuligheder i, lyder det fra klubben.

Derudover er der tegnet en et-årig kontrakt med målmandstalentet Aphiwat Sengthaisong.

- Vi er sikre på, at han kan lære en hel masse af vores nye keeper Tadeas Galansky, og vi håber, at Aphiwat kan tage nogle store, men sikre skridt, i retning mod spilletid i Metal Ligaen, hedder det i pressemeddelelsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...