Ishockey

White Hawks stadig helt i front

Frederikshavn White Hawks stormer videre i Isligaen. Fredag aften blev det til en 4-2 sejr over Rødovre hjemme i Iscenter Nord.

De to første perioder sluttede begge 1-1, begge nordjyske mål scoret af Jean Francois Dufour. Men i tredje periode trak White Hawks fra. Thomas Reinert bragte sit hold foran 3-2, og da Rødovre i de døende minutter satsede ved at tage målmanden ud, kunne Dmitri Lavrentiev øge til 4-2. Dermed topper Frederikshavn ligaen sammen med SønderjyskE, der slog Esbjerg.