White Hawks vandt målfest
Høgene overvandt skidt start mod Rødovre og vandt 6-4
FREDERIKSHAVN: Ishockeyspillerne i Frederikshavn White Hawks fortsætter med at klatre mod toppen i Isligaen. Fredag aften vandt holdet en regulær målfest hjemme mod Rødovre, der var opsatte på at revanchere tirsdagens gigantnederlag i Rungsted. Derfor startede gæsterne da også som lyn og torden og var foran med 2-0 og 3-1 i 1. periode, inden Frederikshavn for alvor fik svaret igen.
I anden periode spillede Nikolaj Meyer forrygende og han var med to scoringer en stærkt medvirkende årsag til, at Frederikshavn kom i front. Og i tredje periode var det så Mikkel Aagaard, der kunne cementere sejren med en scoring til 6-4.
Med sejren holder Frederikshavn fast i tredjepladsen, hvor man er fem point efter Herning på andenpladsen - midtjyderne har dog spillet en kamp færre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.