Wichmann: DBU puster matchfixing-sag op

Den karantæneramte spiller tager det roligt, efter at sagen om matchfixing er blevet videregivet til politiet.

Wichmann: DBU puster matchfixing-sag op

Fodboldspilleren Kristoffer Wichmann kommer ikke til at ligge søvnløs over, at Dansk Boldspil-Union (DBU) har videregivet sagen om matchfixing til politiet.

- Jeg tager anmeldelsen helt roligt, for jeg har intet ulovligt foretaget mig, siger den karantæneramte FC Vestsjælland-spiller i en pressemeddelelse.

- DBU har tydeligvis et stort behov for at puste sagen op. Selv om man gik i medierne og lovede en kategori-2 sag, kunne man ikke levere noget som helst bevis. Det er nu ved at gå op for folk, siger han.

- Jeg ser derfor anmeldelsen som et PR-stunt i DBU's kampagne mod mig og et forsøg på at lægge pres på DBU's appeludvalg, inden der falder en afgørelse.

- DBU har i mange måneder været i besiddelse af alle oplysninger og derfor er tidssammenfaldet mellem appeludvalgets behandling og politianmeldelsen meget gennemskuelig, siger Kristoffer Wichmann.

Fodboldspilleren blev tidligere i år idømt seks måneders karantæne for at have spillet på en af sine egne kampe.

Han er i øjeblikket suspenderet i FC Vestsjælland.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst