AaB

Wieghorst: Blev for hektisk

Cheftræneren var ikke tilfreds med anden halvleg i Horsens

Morten Wieghorst savnede ro på bolden i anden halvleg. Foto: Torben Hansen
Morten Wieghorst savnede ro på bolden i anden halvleg. Foto: Torben Hansen

Opdateret 06. maj 2018 kl. 23:25

FODBOLD: AaB leverede to vidt forskellige halvlege i Horsens fredag aften. Anden halvleg kostede sejren i 1-2-nederlaget.

AaB-træner Morten Wieghorst så flere fine ting i første halvleg.

- Vi spillede en disciplineret første halvleg og burde være kommet foran med 2-0. Men AC Horsens’ sejr er fortjent, når du kigger på anden halvleg. Den måde, vi starter anden halvleg på, bliver simpelthen for hektisk. Vi kommer stort set ikke ud af egen banehalvdel, siger Morten Wieghorst.

I første halvleg havde AaB fint styr på spillet og kombinerede sig flere gange igennem Horsens defensiven. Anden halvleg var en helt anden sag.

- Vi manglede ro på kuglen og evner til at spille i anden halvleg. Det er derfor, vi taber 1-2, siger Morten Wieghorst.

I kampens slutning blev cheftræneren vist op på tilskuerpladserne af dommer Morten Krogh.

- Jeg løftede en af de havestole, der står her, og da jeg sætter den lidt hårdt ned, der går den i stykker. Jeg kender betingelserne. Tingene må ikke gå i stykker. Det var dumt gjort, siger Morten Wieghorst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden