AaB

Wieghorst: - Skyerne er ikke så mørke

AaB-træneren hæfter sig ved stime på fem kampe uden nederlag

AaB kan med en sejr over Silkeborg avancere tre pladser i Superligaen.Foto: Laura Guldhammer

AaB kan med en sejr over Silkeborg avancere tre pladser i Superligaen.Foto: Laura Guldhammer

AALBORG:Pokalsejren over Viborg letter en lille smule på presset for cheftræner Morten Wieghorst, men det kan hurtigt blive genskabt, hvis ikke AaB mandag aften besejrer Silkeborg og kommer væk fra Alka Superligaens sidsteplads.

- Jeg forstår godt, at omgivelserne mangler sejre, men jeg synes altså ikke, at skyerne er så mørke. Vi er ubesejret i fem kampe nu, og den stime skal vi have udbygget og samtidig få vundet i ligaen. Så kan stemningen hurtigt vende, siger Wieghorst.

Selvom Silkeborg allerede har vundet to kampe i sæsonen, kan AaB overhale Peter Sørensens mandskab med en sejr på Aalborg Portland Park.

- Vi har stor respekt for Silkeborg, og der venter helt sikkert en tæt kamp, for der er ingen lette opgør i Superligaen, siger AaB-træneren.

Wieghorst har forberedt sit hold på at stå imod Silkeborgs dødbolde, og her føler han, at AaB står godt rustet.

- Vi havde problemer i de første par kampe, men siden synes jeg, at vi har løst det godt. Både når det gælder om at undlade at give dødboldene væk og om at forsvare os imod dem, fastslår AaB-træneren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.