Wigan-spiller slipper for straf efter grim tackling

Det får ingen konsekvenser for Callum McManaman, at han tacklede en modstander i knæhøjde med knopperne først.

Wigan-spiller slipper for straf efter grim tackling

Callum McManaman fra Wigan må være en lettet mand. Den 21-årige Premier League-spiller slipper nemlig for karantæne, selv om han flæskede en modstander i søndagens opgør mod Newcastle.

Det engelske fodboldforbund FA har kigget på sagen, men kan ikke tildele McManaman nogen straf ud over det frispark, som Newcastle blev tilkendt undervejs i kampen. Reglerne tillader det ikke.

- Når en af dommerne har set et sammenstød mellem to spillere, kan der ikke efterfølgende idømmes straf, uanset om dommeren fik alt med, hvad der foregik, hedder det i en pressemeddelelse.

McCallum tacklede Newcastles Massadio Haidara direkte på knæet, og det frygtes, at Haidara har beskadiget et eller flere ledbånd.

Wigans bestyrelsesformand Dave Whelan har forsvaret McCallum med, at der ikke var tale om ind hensigt, og at der ikke er et gram ondskab i spilleren, der fik sin Premier League-debut i weekenden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.