WikiLeaks-anklagermåskeinhabil

Retspleje 18. december 2011 05:00

Fort Meade: En amerikansk soldat, der beskyldes for at have udleveret fortrolige dokumenter til hjemmesiden WikiLeaks, mødte fredag for første gang op til et retsmøde i sagen. Men soldatens forsvarer erklærede øjeblikkeligt anklageren for inhabil. Soldaten Bradley Manning, der er tidligere efterretningsanalytiker, beskyldes for at have downloaded og videreformidlet 260.000 amerikanske diplomatiske dokumenter, videoer af amerikanske luftangreb og amerikanske militærrapporter om Afghanistan og Irak i perioden mellem november 2009 og maj 2010. Men Mannings forsvarer opfordrede anklageren oberstløjtnant Paul Almanza til at trække sig med henvisning til, at han er inhabil i sagen, der handler om det værste læk af efterretningsoplysninger i amerikansk historie. Det er første gang, at Manning er indkaldt til møde i sagen, efter at han blev anholdt i maj 2010. Retsmødet blev umiddelbart efter afbrudt, for at dommeren kunne tage stilling til forsvarets anmodning. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...