WikiLeaks - set indefra

"Inside WikiLeaks - min tid med verdens farligste website"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Daniel Domscheit-Berg blev uvenner med WikiLeaks-stifteren og har nu startet sit eget website OpenLeaks. Foto: Andreas Chudowski

Viden er magt. I krig er sandheden første offer. Information wants to be free. Mange slogans kan bruges om fænomenet WikiLeaks - den verdensberømte og -berygtede webside på internet, som afslører hemmelige dokumenter på stribe. Titusinder af fortrolige dokumenter har via WikiLeaks fundet vej til pressen og os, den måbende offentlighed. Dokumenter, der har afsløret, at sandheden langtfra altid er den, vi hører fra statsledere, militæret og mange andre. De hemmelige dokumenter er sendt til WikiLeaks fra såkaldte "whistleblowers" - sladrehanke - der kan have vidt forskellige motiver til at handle, som de gør. I strid med reglerne. I USA sidder soldaten Bradley Manning nu bag lås og slå, anklaget for at have sendt fortroligt materiale fra militærets interne netværk videre til WikiLeaks. Heriblandt tusinder af hemmelige dokumenter fra USA's ambassader. Men hvem og hvad er WikiLeaks? Ud over at være en højtprofileret distributionskanal for alverdens whistleblowers? Det kan man få et indblik i ved at læse bogen "Inside WikiLeaks - mit liv med verdens farligste website", skrevet af tyske Daniel Domscheit-Berg. Han arbejdede i en længere periode sammen med Julian Assange - den australske hacker, der stiftede WikiLeaks. Spinkle Assange personificerer den elektroniske undergrundsbevægelse, som WikiLeaks er. Han er som en "Robin Hood" i cyberspace - eller en informationsanarkist. Nogle mener, at WikiLeaks' aktiviteter er direkte skadelige og kan koste menneskeliv. Andre ser Julian Assange som helt. Som en digital frihedskæmper i en verden, hvor overvågningen tager til, og hvor sandheden ofte fortaber sig i spin, propaganda og løgne. Især har Julian Assange et dårligt øje til USA - ifølge bogen - og han er næppe populær i Pentagon og hos USA's efterretningstjenester. Assange har uden tvivl mange fjender verden over, for den tynde hacker og hans slæng på WikiLeaks har offentliggjort masser af andre hemmelige dokumenter. For eksempel om uldne forhold i en schweizisk storbank, om Scientology og andet snavs. Bogen giver et indblik i WikiLeaks, som åbenbart langtfra fungerer så tjekket og professionelt, som man måske kunne tro. Et WikiLeaks, hvor Julian Assange - ifølge bogens forfatter - har indført diktatorisk ledelsesstil. Og hvor hensynet til andre menneskers liv åbenbart må træde i baggrunden for offentliggørelse af sensationelle og hemmelige dokumenter. Venskabet mellem Julian Assange og Daniel Domscheit-Berg holdt ikke, og Daniel har nu startet et andet whistleblower-website kaldet OpenLeaks. Stridighederne mellem de to herrer fylder en del i bogen, og man fornemmer en vis bitterhed hos Daniel Domscheit-Berg. Det ændrer dog ikke på, at bogen er spændende læsning. Den illustrerer, at internettets magt er enorm. Se for eksempel omvæltningerne i Egypten, hvor Facebook spillede en central rolle i organiseringen af protesterne. Det var derfor, det egyptiske regime lukkede al internetadgang i en periode. Og det er derfor, internet-censuren er så hård i Kina. Måske lykkes det en dag for myndighederne at stoppe WikiLeaks. Men - "information wants to be free". Ideen bag WikiLeaks kan ikke stoppes. Ikke så længe internettet findes. Peter Witten peter.witten@nordjyske.dk Daniel Domscheit-Berg: "Inside WikiLeaks - min tid med verdens farligste website". 256 sider, 300 kr. Jyllands-Postens Forlag Den farlige boss For nogle er han en farlig mand, de helst så spærret inde bag tremmer for tid og evighed. Andre betragter ham som digital frihedskæmper - en enestående internetaktivist og stædig forkæmper for ytringsfrihed og total informationsfrihed. Ingen tvivl om, at meningerne om WikiLeaks-stifter Julian Assange er stærkt delte, både herhjemme og i udlandet. Den spinkle, hvidhårede 39-årige australier er selve personificeringen af WikiLeaks. Hvis han en dag sætter fod på amerikansk jord, vil han sandsynligvis blive anholdt omgående. Julian Assange har sørget for, at tusinder af hemmelige dokumenter er havnet i hænderne på journalister på særligt udvalgte medier. Heriblandt anerkendte Der Spiegel i Tyskland, New York Times i USA, franske Le Monde, britiske The Guardian og spanske El País. Afsløringerne omfatter blandt andet dokumenter om USA's hårde afhøringsmetoder i den omstridte Guantanamo-fangelejr på Cuba. WikiLeaks har også viderebragt fortrolige dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Og offentliggjort et hav af interne papirer fra USA's ambassader. Denne digitale aktivisme har gjort WikiLeaks og Assange hadet og frygtet i magtfulde kredse. Andre har hædret ham for det. Han har blandt andet modtaget Amnesty Internationals UK Media Award og Economist Freedom of Expression Award, fremgår det af Wikipedia.org. Men det er ikke kun afsløringerne, Julian Assange er kendt for. To unge kvinder i Sverige har anmeldt ham for voldtægt. Det førte til, at der blev udstedt en international arrestordre på Assange, som blev anholdt i Storbritannien, men senere løsladt mod kaution. Assange selv siger, at sexanklagerne er politisk motiverede, og han nægter sig skyldig. Ifølge hans tidligere samarbejdspartner i WikiLeaks, Daniel Domscheit-Berg, er Assange en kompleks person, der både rummer idealisme, men også paranoide træk. Og i dag styrer Assange WikiLeaks på diktatorisk vis som var det en hemmelig sekt. I hvert fald ifølge Daniel Domscheit-Bergs nye bog "Inside Wikileaks - min tid med verdens farligste website".