Wilbek viste Gudmundsson tillid på vejen til OL-succes

Havde man udelukkende kigget på resultaterne, kunne landstræneren være fyret for længst, siger Ulrik Wilbek.

Unge verdensmestre har lang vej til toppen Jydeliga kan skævvride talentudvikling Wilbek skal være med til at udpege sin egen afløser Wilbek kalder til evaluering efter OL-fiasko Pressemøde med det danske landshold VM i Håndbold Kvinder Foto: Scanpix/Henning Bagger

Unge verdensmestre har lang vej til toppen Jydeliga kan skævvride talentudvikling Wilbek skal være med til at udpege sin egen afløser Wilbek kalder til evaluering efter OL-fiasko Pressemøde med det danske landshold VM i Håndbold Kvinder Foto: Scanpix/Henning Bagger

Ulrik Wilbek, der er sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF) har hele tiden troet på, at Gudmundur Gudmundsson kunne få succes som landstræner.

Selv da det gik dårligt, og holdet røg ud i kvartfinalen ved VM i Qatar sidste år og ved EM i Polen i januar, blev der ikke rystet på hånden.

Tilliden til Gudmundsson er nu blevet belønnet med en plads i selveste OL-finalen i Rio, hvor Frankrig søndag er modstanderen.

Wilbek fortæller, at ledelsen i håndboldforbundet ikke har evalueret Gudmundsson ud fra de dårlige resultater i to slutrunder i træk.

- Enhver træner, der skaber resultater, er jo glad for det. Men hvis vi bare havde kigget på resultaterne, så havde vi jo fyret Gudmundur for længst.

- Der er så mange parametre i det her. Der er resultaterne, trivsel, forberedelserne til kampene og hvordan det hele kører omkring holdet. Der er utrolig mange ting, siger Wilbek.

Havde det endt med endnu en fiasko ved legene i Rio, var der også blevet foretaget en grundig evaluering.

- Det inkluderer både Gudmundur, assistenttræneren, sundhedsgruppen og os, der sidder i ledelsen. Alle de parametre kigger vi altid på, når vi kommer hjem og laver en samlet evaluering. Uanset om det er fiasko eller succes.

- Vi reagerer ikke spontant, så derfor vil det, uanset om det bliver til guld eller sølv, være ligesom de andre gange. Vi tager det stille og roligt og finder ud af, hvad vi kan forbedre, forklarer sportschefen.

Wilbek, som selv var dansk landstræner i mange år med succes, har fulgt Gudmundsson fra sidelinjen og er begejstret for det, han har set.

- Gudmundur stoler meget på sit koncept, og det kan både være en styrke og en svaghed. Det er en styrke, når det går godt. Men det er også en kæmpe svaghed, når det går skidt.

- Nu skal vi spille mod Frankrig, som plejer at have rimeligt godt fat i os. Så presset ligger på Frankrig. Vi har alt at vinde, og det er måske det, der giver os chancen, siger Wilbek.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.