Planteavl

William har alligevel nok i sin 26 tønder land

Puslespillets brikker faldt på plads - og det glæder både William Berthelsen og Per Kragelund

ARDEN:Ude på Mosegården har William Berthelsen nok i sine 26 tønder land. Indtil for tre siden rådede den 88-årige landmand ellers over 46 tønder land jord - 25,7 hektar - på Myhlenbergvej 59 i udkanten af Arden. Så kom den store jordfordelingssag i Arden i spil i foråret 2001. William Berthelsen koblede sig på og endte med at sælge fra. - Helst havde jeg lejet noget jord ud. Men ingen på den side af banen har interesse i at leje. Så jeg slog til, da muligheden for at sælge bød sig. Jeg har alligevel kun lidt planteavl tilbage og trapper ned, forklarer Willam Berthelsen. Ammekøerne forsvandt for seks-syv år siden. De 20 tønder solgt land endte til sidst hos Per Kragelund. Landmand og byrådsmedlem - men også formand for det lodsejerudvalg, der fungerede som sparringspartner for landinspektør Hardy G. Jensen i det komplicerede jordfordelings-puslespil. Det udspandt sig i praksis i 2001. Men først forleden kunne statens styrmand, fuldmægtig Flemming Jessen fra Jordfordelingskontoret, oplæse den kendelse, som Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt har afsagt. Det foregik på Arden Gl. Kro & Gæstgivergaard. Kun to landmænd fandt det ulejligheden værd at overvære den sidste formalitet i en sag, der reelt fandt sin afslutning for tre år siden: William Berthelsen og Per Kragelund. Begge var også til stede den martsdag i 2001, hvor det hele begyndte. - Jeg blev skrevet op, og i maj kom landinspektøren på besøg hos mig - som en af de første. Vi snakkede om et mageskifte, men det afviste jeg. Skal jeg med i jordfordelingen, vil jeg kun sælge, sagde jeg. Så vidste han besked. Men Hardy Jensen fortalte også, at jeg ikke ville få at vide, hvem han snakkede med, erindrer William Berthelsen. Mange bolde i luften - Netop. Jordfordeling udfolder sig som et kæmpe-puslespil med masser af bolde i luften. Og hvor det først og fremmest handler om at lytte, lytte og atter lytte til ønsker fra de mange involverede lodsejer. Husk på, at landmandens kæreste ofte er hans jord. Tit har han nogle ideer om, hvem han vil handle med. Og hvem han nødigt - eller under ingen omstændigheder - vil sælge til, forklarer Hardy G. Jensen. - Nogen vil bytte jord. Andre vil sælge. Andre igen står og venter på at få lov til at købe. Og jeg må nødvendigvis prioritere i nævnt rækkefølge. Ellers kan puslespillet ikke gå op. Som landinspektør optræder jeg som et filter mellem de forskellige udspil - uden at fortælle de enkelte, hvem jeg snakker med. Derfor siger jeg altid til lodsejerudvalget: Gå ud i jeres lokalområde, lyt til, hvad landmændene vil. Få nogle input. I ved meget bedre end jeg, hvad der rører sig, uddyber Hardy Jensen. - Men hvis nogen kategorisk siger fra over for at sælge til navngivne personer, fordi gammelt nag eller andre stærke følelser står på spil, så respekterer jeg selvfølgelig det, forsikrer landinspektøren. Puljejord løste op I bestræbelserne på at ramme markedsprisen sammensættes lodsejerudvalget så bredt, at det både afspejler områdets geografi og en fornuftig fordeling mellem købere og sælgere. - Det skulle jo nødigt hedde sig, at jorden er solgt for billigt med tilskud fra staten. Den slags hersker der nemlig meget stramme regler for, understreger Flemming Jessen. Helst vil en landmand, der bytter jord, gerne ende med at råde over lidt mere jord end før. Derfor har en landinspektør brug for noget puljejord at råde over. Den jord indskød Arden Kommune, som bag Arden Bogtryk på Gutenbergvej stod med 20 hektar op mod banen, som ikke rigtig kunne bruges til noget. Restjord fra den gamle Myhlenberg Ladegård. Kombineret med en luns af William Berthelsens jord kunne Per Kragelund udvide. Som købsinteresseret - og ikke andet - stod han tålmodigt i tredje geled og ventede. Til sidst var muligheden der - og han slog til. Også selv om jordlodden ikke hænger sammen med Kragelunden, som han driver i Gandrup. Lidt atypisk for hensigten med at samle jordene på en bedre måde. - Men jeg vil meget gerne udvide min besætning, hvis størrelse ligger tæt på de tilladte 250 dyreenheder, forklarer han. Fra sin rådgivende udkigspost endte Per Kragelund altså selv som køber. Som sælger føler William Berthelsen sig også som vinder. - Det har været en rigtig god oplevelse at være med i jordfordelingen, siger han. Nu om dage er staten mere restriktiv med tilskud til jordfordelinger. Flemming Jessen håber ikke, det vil blokere for lysten til at tage en ny omgang med at rette op på skæve jordarealer. - Jordfordeling er et knaldgodt redskab til at hindre gamles dages "brændevinshandler", hvor bønder for at spare papirpenge til staten handlede over et glas brændevin. Det gav i sagens natur problemer for efterkommere, når retten til at disponere over et bestemt stykke jord ikke lige fremgår af noget skøde, forklarer Flemming Jessen.