København

William - rejsende håndværker i over 30 år

Blikkenslageren har svært ved at slippe arbejdet, som har ført ham rundt i hele Norden og senest til selve København

William Thorup - blikkenslager på byggerier fra Thule til Berlin gennem tre årtier. FOTO: Anders Bach

William Thorup - blikkenslager på byggerier fra Thule til Berlin gennem tre årtier. FOTO: Anders Bach

NR.SUNDBY:William Thorup og sønnen Christian fra Nørresundby er blevet kendte ansigter i Vendersgade, der strækker sig fra Nørre Voldgade ud til Søerne i København. Der hilses pænt på de nordjyske håndværkere, som nu i et års tid har arbejdet på to lejlighedsprojekter med tilsammen omkring 30 totalmoderniserede lejligheder i prisklassen fra tre millioner kroner og opefter. Før da var det lignende projekter i det gamle industriområde - blandt andet den tidligere Asp-Holmblad lysfabrik - omkring Islands Brygge på Amager. Prøvet lidt af hvert - Det er jo lidt sjovt, når man har været vant til at tale om Djævleøen og alt det der, og pludselig sidder man selv midt i det. Men vi kommer faktisk rigtig godt ud af det med københavner ne, og vi slår da gerne en sludder af med dem, der har lyst. Der er jo folk, der har boet her et helt liv og kan fortælle om kvarterets storhedstid i første halvdel af 1900-tallet, forklarer William, som til forskel fra mange andre jyske håndværkere i hovedstaden er indlogeret i en lejlighed på. Østerbro, hvor andre frister en knap så behagelig tilværelse i campingvogne blandt andet på Ugandavej på det yderste Amager. William har prøvet lidt af hvert, siden han midt i 1970erne begyndte som rejsemontør efter en periode med eget firma, arvet efter faderen. Grønland, en lang periode i Berlin efter murens fald, og siden Norge - blandt andet den nye Oslo-lufthavn Gardermoen - Sverige samt lidt kortere afstikkere til Frankrig og andre steder. Opgaver i den arabiske lande blev ved drømmen. Ventilation, vand og varme har været de gennemgående opgaver, men også en række specialløsninger inden for faget. Som nu de omfattende zinkbeklædninger af kviste og kobbertagrender ved luksuslejlighederne i Vendersgade - som i øvrigt har hentet sit navn fra undersåtter i middelalderens forvoksede danske kongerige, hvor gotherne - Gothersgade - som bekendt var et andet folk i de sydlige provinser omkring Østersøen. - Efterhånden går det jo i blodet på én, det med at rejse ud. Ja, det er lige før man ikke kan undvære det. Og det er jo dumt at slås om opgaverne derhjemme, når man nu kan tage alle mulige andre steder hen. Så behøver man heller ikke konkurrere med kollegerne. Herovre er prisniveauet jo helt anderledes, og man skal dårligt nok give tilbud. Vi siger en pris, og så er opgaven vores. Det er faktisk meget enkelt, siger William med et lunt smil om munden. Ingen dans på roser Og han er aldrig blevet rigtig træt af rakkeriet. - Man må bestemt ikke tro, at det er dans på roser, men det er arbejdet i sig selv jo heller ikke altid. Hvem tænker på, at man som blikkenslager tilbringer 80 procent af tiden på knæ i ubekvemme arbejdsstillinger inde under tage og i trange rum. Alligevel kan man jo godt være glad for sit fag og de resultater, der kommer ud af det, siger den nordenfjordske blikkenslager og rørlægger. Undervejs i pendlertilværelsen - ofte 14 dage ude og en lang weekend hjemme - har William og nu også sønnen knyttet mange venskabsbånd til kollegerne fra andre dele af landet, og sandelig om der ikke også er smuttet en enkelt amagerkaner - rørlæggeren Ronald fra Amager - med i kredsen, og han udgør i dag den ene af de to ansatte hos William. Desuden har han heller ikke forsømt at dyrke den lokale kultur, hvor han har været i gang rundt omkring. - Man lærer jo at begå sig blandt mange slags folk, og jeg tror faktisk, at man på integrationsområdet kunne have lært meget af, hvordan danske håndværkere begår sig ude omkring. Selvfølgelig er der også brådne kar i vore rækker, men jeg synes faktisk, at langt de fleste har en betydelig evne til at begå sig blandt de mennesker, vi nu havner iblandt, lyder det tankefuldt fra William, der trods sine 65 år ikke har planer om at på pension lige med det første. Jobbet er svært at slippe. - Og det er da spændende at arbejde på sådan et byggeri, som vi har fat i her. Det er noget med nogle håndværkstraditioner, der bliver holdt i hævd. Der bliver ikke sparet på noget, fastslår William med en tilfreds mine. Samtidig er han sig fuldt bevidst, at han og sønnen er mellem de mennesker, der er med til at opretholde den nordjyske handelsbalance og sørge for lidt hård valuta til hjemegnens slunkne kasser. - Sjovt mærker man det mest på den måde, at man igen og igen bliver inviteret til torskegilde med skattevæsnet, fordi de har svært ved at sætte sig ind i de mange regler som gælder for rejsearbejdere, påpeger William med et blink i øjet.