William sad ensomt på sit værelse og røg

Hash "slukkede" tankerne når han blev ked af det

AALBORG:I en alder på 22 år William Rasmussen har nu udsigt til at realisere en rigtig drengedrøm, som ellers var gået tabt i syv års hashtåger. Vi vender tilbage til denne drøm, som William nu har selvsikkerhed nok til at turde forfølge. Det manglende selvværd og ensomheden er nemlig en væsentlig del af Williams historie med hashen. Et ustabilt hjem og en stedfar, der selv røg hash, hører også med til billedet. Og folkeskolen er heller ikke ligrefrem hans kop te. - Jeg har altid været et skvat i skolen, siger han. Hashen blev som 15-årig hans flugt væk fra denne virkelighed, den gav ham en indre ro, som han savnede i sin dagligdag. Han prøvede det sammen med to klassekammerater, som kunne skaffe det, og de røg typisk et sted bag skolen, når de havde fået fri. Kammeraterne var ikke nogle, han ellers havde haft noget med at gøre, de mødtes udelukkende på grund af hashen. Williams forbrug eskalerede og i løbet af få måneder var hashen blevet en daglig forteelse for ham. På skolen opdagede de tilsyneladende ingenting. - Det gik jo ikke for godt forvejen, som han lakonisk bemærker. Et år efter han gik ud af folkeskolen, mistede han også kontakten til de to kammerater. Men i mellemtiden vhavde han også selv fundet ud af, hvor han kunne købe hashen. Han begyndte i lære som elektriker og selve læren gik, på trods af et dagligt hashforbrug, meget godt, men forløbene på teknisk skole var ligesom folkeskolen en plage. På værelset William sad nu oppe på sit værelse hjemme hos forældrene og røg hash med tv og computeren som eneste selskab. - Jeg var efterhånden ligeglad med, om de opdagede det, og da det skete, accepterede de det også bare. Siden flyttede han dog hjemmefra og blev efterhånden stadig mere isoleret i sit misbrug. Alligevel lykkedes det ham at holde fast i læreoladsen i tre år, men til sidst blev trængslerne på skolebænken for meget for ham. Han droppede ud og røg på kontanthjælp. Nu eskalerede misbruget for alvor, William røg sin første pibe, når han stod op og sørgede for at være skæv i alle døgnets vågne timer, og selv det var ikke nok. - Ofte vågnede jeg om natten og røg lige en pibe. Ensomheden og det lave selvværd blev til sidst så voldsom for ham, at han søgte hjælp hos kommunens ungdomscenter. Tanken om, at han desuden var blevet misbruger, end ikke strejfede ham. Ungdomscentret sendte ham dog straks videre til afvænning på Bixen, og da det ikke fungerede, gik turen videre i døgnbehandling. Ud over afvænningen arbejder psykologer målrettet på at opbygge hans selvværd. - Nu ved jeg, hvorfor jeg bliver ked af det, og dermed kan jeg også håndtere det. Knuste kopper Han tilbragte fem måneder på døgninstitutionen og har nu i nu en måned været tilbage i Aalborg, hvor han går til efterbehandling. Den dag i dag mærker han tydeligt eftervirkninger af sit store hashforbrug i form af problemer med koncentrationen og koordineringen. - Jeg har nok smadret en 10-20 kopper, fordi jeg har sat dem ved siden af bordpladen. Når jeg går på vejen kan det ske, at jeg ser en lygtepæl, men alligevel ikke kan nå at undvige den. Men de problemer syntes beskedne, for William har jo sin drøm. - Jeg vil være lokomotivfører. Det har jeg villet, lige siden jeg som lille knægt fik et Lego-tog, siger han og bryder pludseligt ud i et drenget smil. Hvis han får afsluttet sin elektrikerlære, kan drømmen blive til virkelighed. - Nu har jeg overskud nok til at bide mig igennem den svære tid på skolebænken.