Williams vinder sin femte Wimbledon-titel

Serena Williams vandt sin femte Wimbledon-finale efter en ujævn, men intens finale mod Agnieszka Radwanska

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Scanpix

LONDON:Den kraftfulde Serena Williams viste både fortidens skræmmende styrke og alt for utålmodigt spil, da hun vandt en intens Wimbledon-finale over polske Agnieszka Radwanska. Cifrene lød 6-1, 5-7, 6-2.

Med sejren er Serena Williams oppe på 14 grand slam-sejre - fem af titlerne er fra Wimbledon.
Særligt i første sæt viste Serena Williams imponerende tennisspil, da hun brød Radwanskas allerførste serveparti og derfra ikke gav polakken chancer for at komme tilbage.
Amerikanerens ketsjer var som en taktstok, der med hårde og præcise slag helt ned til baglinjen dirigerede Radwanska på lange løbeture fra side til side, mens hun selv stod mageligt ved baglinjen.
Men så kom regnen Radwanska til hjælp. Lige efter Williams' magtopvisning begyndte det nemlig at dryppe fra himlen, og de to spillere måtte i omklædningsrummet.
Efter pausen begyndte Williams at spille ustabilt og utålmodigt. Godt nok brød hun Radwanska rent allerede ved polakkens andet serveparti, men Radwanska lod sig ikke ryste og endte med at tage et ujævnt sæt med cifrene 7-5.
Williams havde på det tidspunkt af kampen lavet tre gange så mange uprovokerede fejl som Radwanska.
Det ujævne spil fortsatte, indtil Williams i tredje sæt brød polakken til stillingen 3-2. Så begyndte de gode server at komme igen fra Williams' arm, og polakken fik store problemer.
Williams forlod samtidig det ujævne spil og brød også polakkens næste serveparti. Til sidst kørte hun sejren hjem i egen serv.
Det var Radwanskas allerførste grand slam-finale, og hun var første polak i en grand slam-finale i 73 år.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.