Winter-deller fra Skagen

Skagen Fiskerestaurant viser vejen og udvider sæonen

SKAGEN:Skagen Fiskerestaurant åbnede for et par uger siden for sæsonen, og det er meget tidligere end normalt. Baggrunden for at fiskerestauranten kan være en næsten helårsforretning er, at ledelsen er gode til at finde på aktiviteter, der kan holde køkken og restaurant i live året rundt. Lige nu steger køkkenchef Jesper Winter masser af de gode fiskefrikadeller, som gennem et samarbejde med Skagenfood.dk, der har adresse i Frederikshavn, sendes rundt i hele landet til kunder, der modtager friske fiske samt frugt og grønt ved døren. - I denne omgang skal vi levere i nærheden af 10.000 fiskefrikadeller, som alle håndformes og pandesteges her i fiskerestaurantens køkken, fortæller Jesper Winter. Han leverer cirka 300 pakker med otte fiskefrikadeller i hver om ugen. Så snart de er taget af panden, hentes de af en vognmand og køres til Skagenfodd.dk, hvor fiskefrikadellerne pakkes med med tyttebær og løgkompot, der også laves i køkkenet i Skagen. - Vi leverer også andre fiskeretter til Skagenfoood, men dog kun udenfor den travle turistsæson. - Der har vi ikke mulighed for at hjælpe, men i ydersæsonen er samarbejdet med til at holde gang i vores arbejdsplads, fortæller køkkenchefen i Skagen. Andre gange leverer fiskerestauranten fiskesuppe, og op til jul lavede Jepser Winter en julepakke med blandt andet sild, fiskefrikadeller og andre specialiteter fra havet. Jesper Winter har også lavet opskriften på de på populære fiskefrikadeller, som er lavet af friske fileter fra lyssej, lange, torsk og kuller tilsat blandt andet salt, peber, løg og hvidløg. Mængderne og selve stegningen er hemmeligheden bag de berømte fiskefrikadeller. Jesper Winter leverer i øvrigt spændende opskrifter i NORDJYSKEs ugeavis i Skagen Kommune, Skagen Onsdag. Når kunden i hjemmet typisk på Sjælland modtager pakken med fisk og andet godt fra det nordjyske, skal fiskefrikadellerne blot lunes i en varm ovn på bagepapir i seks minutter. En god ide er at servere skagboens fiskefrikadeller med groft rugbrød, tyttebær og løgkompot, og så det godt med en kold øl til. Havets frikadeller kan dog også med fordel serveres med kartoffelsalat eller kartoffelmos. Fiskefrikadellerne fra Skagen er lavet af friske råvarer fanget af kuttere, der kun er på havet en enkelt eller måske eller to dage. Kort tid på havet sikrer friske fisk af høj kvalitet. Skagenfood har et princip om at levere frisk fisk, der er fanget i danske farvande og landet i danske havne.