Wolverhampton sender endegyldigt Sheffield United ned

Sheffield United er færdig i Englands bedste fodboldrække efter et nederlag på 0-1 til Wolverhampton.

Wolverhamptons Willian José lukkede endegyldigt ned for Sheffield Uniteds overlevelseschancer.

Wolverhamptons Willian José lukkede endegyldigt ned for Sheffield Uniteds overlevelseschancer.

WOLVERHAMPTON:Fodboldholdet Sheffield United spiller på næstøverste hylde i den kommende sæson.

Det er en kendsgerning, at efter holdet lørdag aften tabte 0-1 til Wolverhampton på udebane i Premier League.

Nederlaget betyder nemlig, at Sheffield United har 19 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med seks kampe tilbage og dermed ikke længere har en matematisk chance for overlevelse.

Det har set skidt ud for Sheffield United gennem stort set hele sæsonen, men lørdag fulgte holdet godt med i en lille time af udekampen.

Så udnyttede brasilianeren Willian Jose et fornemt oplæg fra holdkammeraten Adama Traoré og scorede kampens eneste mål med en flad afslutning.

Sheffield United fik ikke svaret igen og led dermed sæsonens 26. nederlag i 32 kampe. Dermed må klubben sande, at det i denne omgang blev til to sæsoner i Englands bedste fodboldrække.

Med seks kampe igen ligger Wolverhampton nummer 12 i tabellen.

Lørdag blev det også klart, at Norwich kommer til at afløse Sheffield United i den øverste række.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.