Hjallerup

”World Trade Center” i Kino

Filmen skildrer blandt andet brandmænds virke.

Filmen skildrer blandt andet brandmænds virke.

HJALLERUP:Kino Hjallerup viser fra mandag filmen ”World Trade Center”. Alle husker 11. september 2001. John McLoughlin og Will Jimeno møder som normalt, men der er intet normalt ved denne dag. Snart kaldes de alle ind for at deltage i en styrke, der skal hjælpe ved World Trade Center. Sårede, skræmte kontorarbejdere er ved at blive evakueret, papirer falder som sne fra de brændende etager, og til deres rædsel kan de se mennesker, der kaster sig ud fra bygningen til den visse død. Sammen med fem frivillige går McLoughlin ind i bygningen minutter, før tårnene styrter sammen. Med få sekunders varsel søger de tilflugt ved en elevatorskakt, og mirakuløst overlever McLoughlin og Jimeno – i stand til at høre hinanden, men afskåret fra hinanden af flere meter murbrokker.