Wozniacki gjorde kort proces

Australske Anastasia Rodionova fik ikke et ben til jorden i 2. runde af WTA-turneringen i Rom.

Ganske ubesværet lykkedes det onsdag aften Caroline Wozniacki at spille sig i tredje runde af WTA-turneringen i Rom. Danskeren, som sad over i turneringens første runde, slog Anastasia Rodionova fra Australien med 6-2 og 6-0. Den danske verdensetter var lidt i problemer i begyndelsen af kampen, men fik hurtigt rettet op på sagen og vist, at hun er 80 pladser bedre end Rodionova på verdensranglisten. Med sejren venter belgiske Yanina Wickmayer torsdag aften. Hende har Wozniacki slået i begge deres to indbyrdes opgør, blandt andet i semifinalen i US Open i 2009. /ritzau/ .