Wozniacki klar til finale mod ester i Korea

Caroline Wozniacki skal i finale i Seoul møde Kaia Kanepi fra Estland.

Wozniacki klar til finale mod ester i Korea

Caroline Wozniacki brager videre ved Korea Open og er nu klar til finalen efter en sejr i semifinalen over russeren Ekaterina Makarova.

Wozniacki vandt med cifrene 6-1, 5-7 og 6-4.

Dermed er den tidligere verdensetter endnu et skridt nærmere oprejsning efter en sæson, hvor hun ikke har vundet en eneste WTA-titel.

Wozniacki skal i finalen i Seoul møde den 3.-seedede Kaia Kanepi fra Estland, som vandt sin semifinale lørdag over amerikaneren Varvara Lepchenko med cifrene 6-4, 2-6 og 6-4.

Varvara Lepchenko var seedet 6.

Den 22-årige Wozniacki er som verdens nummer 11 topseedet i Seoul.

Fem gange tidligere i år er det lykkedes Wozniacki at nå en semifinale, men hun har kun spillet én finale. Det var i Farum, hvor hun tabte til tyske Angelique Kerber.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.