Wozniacki-modstander: Jeg har intet at tabe

Naomi Broady har intet større kendskab til Caroline Wozniacki, men ved, at hun kommer på en svær opgave onsdag

25. juni 2014 11:00

For første gang i karrieren står den 24-årige englænder Naomi Broady i anden runde af Wimbledon. Her kommer verdensranglistens nummer 163 på en svær opgave mod den tidligere verdensetter Caroline Wozniacki.

Trods Wozniackis periode øverst på tronen, er Broadys kendskab til danskeren sparsomt.

- Jeg har aldrig spillet mod hende, så jeg ved ikke så meget om hende som spiller. Men hun har haft en stor karriere. Så jeg har intet at tabe.

- Forhåbentlig kan jeg spille godt og nyde kampen. Spiller jeg godt, ved man ikke, hvad der kan ske, siger Naomi Broady.

Hun brugte sin fridag tirsdag på at studere Caroline Wozniacki på video for at forberede sig på mødet med danskeren.

Den er programsat som onsdagens fjerde kamp på bane to.

- Caroline er en stor spiller, og det bliver en fantastisk oplevelse at skulle spille på en af de store baner, siger Broady.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...