Wozniacki møder hviderusser i første kamp i Montreal

Caroline Wozniacki møder Aryna Sabalenka i WTA-turneringen i Montreal, efter at hviderusseren vandt tirsdag.

Caroline Wozniacki er klar til at spille tennis i en turnering igen efter sommerens Wimbledon, hvor danskeren røg ud i anden runde. Foto: Tony O''brien/Reuters

Caroline Wozniacki er klar til at spille tennis i en turnering igen efter sommerens Wimbledon, hvor danskeren røg ud i anden runde. Foto: Tony O''brien/Reuters

Caroline Wozniacki får fornøjelsen af hviderussisk modstand, når den danske tennisstjerne træder ind i WTA-turneringen Rogers Cup i Montreal.

Her skal Wozniacki dyste mod Aryna Sabalenka, efter at hviderusseren vandt sin kamp i første runde over kvalifikationsspilleren Ana Bogdan fra Rumænien.

Sabalenka vandt opgøret 6-4, 4-6, 6-3, og dermed blev hun klar til en revanchekamp mod Wozniacki.

I Eastbourne tidligere på sommeren var det således Wozniacki, der trak sig sejrrigt ud af de to spilleres møde.

Caroline Wozniacki meldte senest fra til WTA-turneringen Citi Open i Washington med en skade i det ene baglår.

Rogers Cup i Montreal rangerer som en såkaldt Premier 5-turnering.

Caroline Wozniacki, der ligger nummer to på verdensranglisten, var som andenseedet i turneringen oversidder i første runde.

Hovedturneringen begyndte mandag, og spilletidspunktet for Caroline Wozniackis første optræden i turneringen er endnu ikke fastlagt.

Det er Caroline Wozniackis første turnering siden Wimbledon, hvor danskeren blev sendt ud i anden runde.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.