Wozniacki sender Danmark på oprykningskurs

Den danske verdensstjerne gjorde comeback i Fed Cup i Montenegro

Caroline Wozniackis comeback til landsholdet blev en succes.  Arkivfoto: Mandel Ngan/Scanpix

Caroline Wozniackis comeback til landsholdet blev en succes. Arkivfoto: Mandel Ngan/Scanpix

ULCINJ:Caroline Wozniacki gjorde onsdag comeback for det danske landshold i Fed Cup i en sejr over Algeriet.

Den tidligere verdensetter bragte Danmark foran med 2-0 i landskampen, der spilles bedst af tre kampe, da hun slog Algeriets Ines Ibbou med 6-2, 6-1.

Forinden havde Karen Barbat vundet den første kamp mod Amira Benaissa med 6-3, 6-2.

Dermed er eftermiddagens double, hvor Emilie Francati og Mai Grage står over for Amira Benaissa og Ines Ibbou, reelt uden betydning.

Torsdag står Wozniacki og resten af det danske hold over for Norge i Montenegro, hvor der kæmpes om oprykning fra Europa/Afrika gruppe 3.

Lykkedes det at slå Norge og slutte som etter i gruppe C, skal danskerne på lørdag møde vinderen fra gruppe B i en oprykningskamp.

Det er første gang siden 2011, at Caroline Wozniacki stiller op for Danmark.

En lang række af sportens største stjerner valgt at spille Fed Cup i 2015, da det er et krav, at man har spillet for sit land, hvis man ønsker at komme med til næste års OL i Rio de Janeiro.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.