Wozniacki vandt semifinale i Korea Open

Danskeren måtte kæmpe hårdt mod Makarova

Caroline Wozniacki er klar til sæsonens anden finale. Foto: Scanpix

Caroline Wozniacki er klar til sæsonens anden finale. Foto: Scanpix

SEOUL:Caroline Wozniacki brager videre ved Korea Open og er nu klar til finalen efter en sejr i semifinalen over russeren Ekaterina Makarova.

Wozniacki vandt med cifrene 6-1, 5-7 og 6-4.
Dermed er den tidligere verdensetter endnu et skidt nærmere oprejsning efter en sæson, hvor hun ikke har vundet en eneste WTA-titel.
Den 22-årige Wozniacki er som verdens nummer 11 topseedet i Seoul.
Fem gange tidligere i år er det lykkedes Wozniacki at nå en semifinale, men hun har kun spillet én finale. Det var i Farum, hvor hun tabte til tyske Angelique Kerber.
/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.