X Factor-dommer indlagt for udmattelse

Et tætpakket program med reklamejob, festival, film- og musikindspilninger har bragt sangerinden Rita Ora helt i knæ.

Et hæsblæsende program har slået sangerinden Rita Ora fuldstændig ud af kurs.

Efter flere uger med festival, reklamejob, film- og musikoptagelser blev den 25-årige sangstjerne og tidligere "X Factor"-dommer onsdag indlagt for udmattelse, afslørede hun torsdag på Twitter.

- Denne dag har været ret hård, men jeg kommer igennem det, tweetede "I Will Never Let You Down"-sangerinden til et billede, hvor hun ligger i en hospitalsseng med et drop i armen.

- Tak til alle mine fans og venner for støtten. Jeg elsker jer, sluttede hun opslaget fra sygehuset.

På det sociale medie Snapchat skrev hun, at indlæggelsen skyldtes udmattelse, og billederne fra hendes Instagram-profil vidner også om et tætpakket program.

I øjeblikket pendler sangerinden nemlig mellem den canadiske storby Vancouver, hvor hun optager scener til den kommende "Fifty Shades of Grey"-film, "Fifty Shades Darker", og til England, hvor hun indspiller sit kommende studiealbum.

Kollapset er Oras andet på blot tre år. I 2013 faldt hun om under en fotooptagelse i Miami på grund af hedeslag og dehydrering.

Se Oras opslag fra hospitalet her: https://twitter.com/RitaOra/status/748309439459930112

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst