X Factor-finalister blev hyldet som stjerner

Lucy Mardou rørt over den store opbakning på Rådhuspladsen

15
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

KØBENHAVN:Aftensolens sidste stråler kaster et gyldent lys over den hastigt voksende skare af forventningsfulde teenagere, børn og forældre, der er stimlet sammen til X Factor-koncert på Rådhuspladsen i København.

- Den af jer, der giver den allermest gas på tv, vinder en pony og en tur på Burger King, råber de to opvarmere Jacob Riising og Joakim Ingversen ud over publikum.

Et modigt barn fra publikum kommer op på scenen og danser Basims grand prix-trin, mens Joakim Ingversen lægger op til ManBands entré ved at knappe sin skjorte yderligere fire knapper ned.

- Er I klar på at synge med allesammen?, kalder Henriette Haubjerg ud over folkemængden, der nu skråler endnu højere med på ”Danse i Måneskin”.

Rørt Lucy Mardou

En lille tåre render ned over Lucy Mardous kind, da hun efter sin optræden med ”Soon we’ll be found”, prøver at beskrive oplevelsen for værten Eva Harlou.

- Det er helt fantastisk. Jeg ønsker frihed, fred og kærlighed for alle mennesker her i aften, siger hun med bævrende stemme og lys i øjnene.

To store flammer står op op på scenen, mens guldpallietter regner ned over publikum til Anthony Jasmins afsluttende nummer ”Happy”, der mere virker som en invitation til efterfest end skrubaf-mad på det opildnede publikum.

- Lucy! - Henriette! - AnthonyJasmin!, kalder den sammenmaste plamage af preteens, der har klistret sig helt op ad hegnet ind til det lille område ”backstage”.

Autografer og selfies

Her har de tre finalister allerede påtaget sig sisyfosopgaven at skrive autografer og tage selfies med alle, mens de trofaste fans skriger og hviner efter X Factor-deltagerne, som var de verdenskendte popstjerner.

Og hvem ved, måske bliver de det en dag.

/Newspaq/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.