X Factor-generalprøven kiksede for Karoline

Der var store problemer, da den unge sangerinde gik på scenen ved generalprøven forud for aftenens brag.

X Factor-generalprøven kiksede for Karoline

Hele tre gange måtte 15-årige Karoline begynde forfra, da hun fredag eftermiddag stod på scenen i Hernings Jyske Bank Boxen og skulle synge sit bud på en X Factor-vindersang.

Heldigvis var det kun generalprøven.

- Jeg kan ikke høre mig selv, afbrød hun sin egen sang, da hun første gang var gået på scenen for at få den helt på plads inden aftenens finale.

Men da hun efter en kort pause gik i gang igen, havde hun samme problem.

- Undskyld, undskyld, undskyld, men det er vel nu, jeg skal sige det, hvis det ikke fungerer, sagde den 15-årige sangerinde på scenen.

- Der er altså et eller andet galt med denne her monitor, forklarede sangerinden, før teknikere sørgede for at få problemet løst.

Sangen "Det er her vi bor" er skrevet af Lise Cabble og Nikolaj Sommer og er den eneste af de tre vinderbud, der er på dansk.

Karoline har selv været med til at skrive sangen, der handler om, at vi skal være bedre til at passe på hinanden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.