X Factor-vindere til Aalborg
Nu kan du vinde VIP-billetter og møde Embrace backstage
Opdateret kl. 16:37
AALBORG: Med forårets komme præsenterer ANR igen i år X Factor-minikoncert på Gammeltorv i Aalborg.
Fredag 8. april kan du opleve vinderen af X Factor 2016 - Embrace - optræde med nogle af sangene fra X Factors liveshows.
Bagefter er der autografskrivning i Friis Citycenter ud for Joe & The Juice (plan 1). Det begynder klokken 18.
Koncerten foregår klokken 17, og der er naturligvis gratis adgang.
Men hvorfor ikke spice oplevelsen op og blive VIP og komme med backstage og få Embrace-pigernes autografer som én af de første?
Hvis du tilmelder dig konkurrencen på ANR’s Facebookside i næste uge, kan det være, at det bliver dig, der bliver den heldige, som ender med at vinde to VIP-billetter til sæder direkte på scenen, når X Factor-vinderen optræder og desuden, som én af de første, får vinderens autograf backstage lige efter minikoncerten.
Det eneste, vi mangler nu, er, at vejrguderne er gode ved os og giver Nordjylland godt forårsvejr - så kryds dine fingre!
Konkurrences præsenteres i samarbejde med Aalborg City og Friis Citycenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.