X Factor-vinderne indtager Aalborg

Anthony Jasmin synger på Gammeltorv på fredag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

X Factor: Duoen Anthony Jasmin blev af seerne stemt helt til tops ved fredagens finale i DR Byen i København, og nu er turen kommet til at erobre Aalborg.

Det sker når ANR kalder til after-X-factor på Gammeltorv nu på fredag kl. 17.00

Det er efterhånden blevet en tradition, at ANR laver en lille koncert med X-factorvinderne og i år er det altså for første gang en gruppe, der løb med sejren.

I finalen var duoen oppe mod nordjysk/norske 23-årige Lucy Mardou, men hun trak det korteste strå.

Anthony Lopez på 19 år og Jasmin Dahl på kun 15 år stillede oprindeligt op som solister, men blev sat sammen i en gruppe af dommer Thomas Blachman.

Selv om han har været med i seks ud af syv sæsoner i dansk X Factor, er det første gang, han vinder konkurrencen med en af sine deltagere.

- Jeg har cyklet op af Valby Bakke seks gange, og kæden er røget af hver gang. Nu er jeg endelig på vej nedad, lød meldingen fra den karismatiske dommer efter sejren.

Aalborg City er også med i minikoncerten på Gammeltorv, og Flemming Thingbak, direktør i Aalborg City glæder sig over, at man i år kan byde velkommen til en gruppe.

- Vi har en god tradition om at bakke op omkring ANR-koncerten, siger Thingbak, der personligt glæder sig over at Thomas Blachman dermed får revancheret sig.

- Det må være godt for hans selvtillid, siger en stormsilende citydirektør.

Fredag efter koncerten giver X-factorvinderne Anthony Jasmin autografer i Louis Nielsen-butikken.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nu har Gravenshoved-eleverne fået deres undskyldning
Luk